Aros rå vold til alle?
VAR PÅ BESØG på Aros forleden dag, og jeg blev noget rystet over, at et kunstmuseum bringer voldsomme videobilleder med ekstra opskruet lyd til alle både børn og meget unge.
Det drejer sig om en særudstilling med den amerikanske kunstner Poul Macharthy. Her i et mørkt kælderrum er der voldsomme, nærmest voldelige sanseindtryk.
Aros etik
Jeg går ud fra, at der gælder de samme regler for fremvisning af film/video som i de danske biografer, hvor børn og meget unge beskyttes af lovgivning.
Jeg går også ud fra, at Aros har en etisk holdning eller grænse til, hvilke aldersgrupper, og hvor meget, vi som mennesker skal bombarderes med af nærmest voldelige sanseindtryk.
Var i lokalet ca. fem minutter, hvor meget unge skoleelever uden voksen ledsager sad klinet til de voldsomme billeder.
Da jeg forlod lokalet gik en tilsyneladende intetanende far med to børn på 5-6 år derinde.
En vagt, som vi snakkede med ved udgangen var tilsyneladende helt passiv og gav ingen vejledning.
Da vi gik, snakkede vi lidt med en Aros-medarbejder, som fortalte, at det var de voksne, som havde ansvaret over for børn og unge. Museet havde fortalt lidt om udstillingens art i en folder.
Hvad med Aros? Har man ikke et ansvar? Eller kan man bringe hvad som helst? Har museet etiske grænser for, hvor meget vold det vil bringe?
Jeg betegner mig som en ganske almindelig besøgende på Aros.
Men jeg er stadig rystet over denne voldsomme særudstilling, som for mig overskrider en grænse specielt i forhold til børn og meget unge.
