Fra fede tiders oprørere til ældrebyrde i sparetider

Om 10 år forventes det, at der kommer 10.000 flere ældre over 65 år i Århus Kommune. Udgifterne til ældreområdet vil stige med ekstra 185 mio. kroner, men der skal spares, og ældreforvaltningen får ikke alle pengene. Det går ud over medvinds-generationen.

HVAD SKAL der blive af et mere gråhåret Danmark? Medvinds- eller 68er-generationen er på vej mod pensionsalderen, og det skal være fede tider, gnægger de: uden bingo og Richard Ragnvald, men med golf, god rødvin og oplevelsesrejser, og får vi brug for en rollator, skal den være terrængående med larvefødder.

185 mio. kr. dyrere

I fremtiden skal færre unge forsørge flere ældre. Om 10 år forventes det, at der kommer 10.000 flere ældre over 65 år i Århus Kommune.

Udgifterne til ældreområdet vil stige med ekstra 185 mio. kr, men der skal spares, og ældreforvaltningen kompenseres kun med 79 mio. kr.

»Det indebærer selvsagt, at vi ikke længere kan levere den service, som byrådet via kvalitetsstandarderne ellers har vedtaget,« siger Thor Davidsen, økonomichef i Århus Kommunes ældreforvaltning (kilde: JP Århus 19.10.06 og 21.02.07).

De yngre ser på de mange nye gamle som ældrebyrden og på f.eks. Ældresagen som en superegoistisk klub, der kun tænker på sig selv.

Men er det bare de yngre, der i dag er småegoistiske, navlepillende individualister, og hvis solidaritet er at være solidarisk med sig selv, og hvor det gode liv er penge, prestige og personlig succes?

Svaret blæser i vinden.

Bolværk mod det nye

»Stol aldrig på nogen over 30 år«, sagde 68er-generationen i deres oprørske ungdom.

I dag er de selv gamle og sidder på flæsket og magtens tinde med udsigt til tabte horisonter og paradiset Shangri-La, hvor folk lever lykkeligt i gensidig respekt og tolerance, og hvor tid ikke er noget problem.

I deres ungdom ville de forbedre verden, men er blomsterbørnene gået i frø? Er de forstenede, og er de kun et bolværk mod nye ideer?

Det mener i hvert fald vores statsminister Anders Fogh Rasmussen, der som ny statsminister i 2001 blæste til liberal kulturkamp imod ekspertvældet og de statsautoriserede smagsdommeres 68er-tænkning, og derefter udrensede en lang række råd og nævn.

Siden har regeringen fået smag for smagsdommere, der er enige i VK-politikken, og har oprettet egne råd og nævn i kampen mod 68ernes velfærdssocialister, de socialistiske ballademagere, de røde lejesvende, fagforeningstyranniet, klientgørelsen og den sociale omklamring.

Tiderne skifter, og vi skal som en anden Kaj Holger fra Krøniken gå til møder i statsministerens nye udgave af den moralistiske og socialistforskrækkede forening Moralsk Oprustning, hvor de fire nye absolutter er arrogance, dobbeltmoral, egoisme og straf.

»Tolerance er sådan en lalleglad ligegladhed,« sagde statsministeren på Venstres landsmøde i 2004.

Bare vi er egoistiske nok, vil "den usynlige hånd", markedskræfterne, efterhånden regulere vores adfærd til fælles bedste.

For sådan er kapitalismen, utak er de armes løn, det de riges paradis. Et land af selvoptagede kynikere med spidse albuer og fattige på velfærd, demokrati og lige muligheder.

Hvor den stærkeste overlever og de svage skal søge hjælp hos den kommunale frivillighed eller hos kirkelige organisationer, der skal feje op og lappe på omsorgshuller i den sociale sektor.

Venstres Shangri-La er et samfund med øget privatisering og brugerbetaling i total foragt for almindelige menneskers liv.

Her gik du og troede du, at det, du lavede, var mere værd, end det, du fik.

For hvordan sku nogen mennesker ellers blive rige uden at lave noget?

Forkælede

Er vi utilfredse, beskyldes vi for at være en hærskare af klynkere, grædekoner og forkælede velfærdsjunkier, der skal kontrolleres med demagogi, pisk, trusler, i et tidsspilde mellem tidstyranni og et forbrugssamfund med fede friværdier.

Men også de yngre bliver ældre, meget ældre, og får behov for omsorg.

Vågner vi op til den kolde virkelighed, når vi selv har behov for de velfærdsydelser, der desværre blev væk, da 68-generationen sagde farvel til den islandske sweater og de fodformede og satte sig selv på magten og glemte idealerne og hvad de flippede ud over i 1960erne og 1970erne?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen