S kræver redegørelse om adoptionssag

Sagen om en seks-årig pige, som myndighederne vil fjerne fra plejefamilien, lander nu på socialrådmand Gert Bjerregaards (V) bord.

Socialdemokraterne er så foruroliget over et indslag i TV2-programmet Dags Dato søndag aften, at partiets politiske ordfører kræver en redegørelse fra socialrådmand Gert Bjerregaard (V).

Århus Kommune vakte forud for indslaget opsigt ved et forsøg på at nedlægge fogedforbud mod at bringe det. Det lykkedes ikke.

I stedet kunne hundredtusinder af danskere høre beretningen om, at myndighederne vil fjerne en seks-årig pige fra den plejefamilie, som hun har været ved, siden hun var spæd.

Plejefamilien siger, at den er villig til at adoptere hende, men i stedet er der udarbejdet en plan for, hvordan pigen i løbet af den kommende uge skal præsenteres for en anden familie. Flere eksperter, herunder socialrådgiver Tine Bryld, var bestyrtede over beslutningen.

Jacob B. Johansen, socialdemokraternes politiske ordfører og formand for børn og ungeudvalget, mener, at der er særlig grund til at tage sagen alvorlig, når flere eksperter med indsigt i forløbet råber vagt i gevær.

Barnets tarv

»Det er en på alle leder og kanter uhyggelig og ulykkelig sag. Vi er fokuseret på at få vished om, at der er taget hensyn til barnets tarv og kun barnets tarv,« siger Jacob B. Johansen, der mener, at det er nødvendigt med en hurtig redegørelse.

Det begrunder han med, at det første skridt mod adskillelse af pigen og plejefamilien ifølge indslaget skulle tages i går, mandag.
Social- og beskæftigelsesrådmand Gert Bjerregaard (V) er fåmælt om sagen.

»Jeg har ingen kommentarer til det andet end, at jeg har bedt min forvaltning om at lave en redegørelse,« siger han.

Ingen myndighed

Socialforvaltningen, Århus Kommune, har følgende kommentar: "Det er meget vigtigt at gøre sig klart, at Århus Kommune ikke har myndighed til at træffe afgørelser i sager om adoption. Den beslutning ligger hos Adoptionsnævnet, som hører under Statsforvaltningen. Århus Kommune har som sagt ikke været med til at træffe afgørelse om, hvilken familie pigen skulle bortadopteres til.

Og Århus Kommune kan heller ikke omstøde afgørelse. Når Århus Kommune valgte at gå ind i sagen, skyldtes det udelukkende, at vi ønskede at få nedlagt fogedforbud. For vi ville forhindre, at man udstillede et værgeløst lille barn imod morens udtrykkelige ønske."
Medlemmerne af Socialudvalget i Århus Byråd vil snarest få en orientering.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.