En multikulturel babelsklejne

Det er idiotisk at tro, at man kan komme forskellige kulturer ind i en gigantisk, multikulturel babelsklejne et babelstårn, der vil falde sammen med et brag, hvis den gennemføres.

JEG FORSTÅR, at der skal skabes et verdenskulturhus, et kulturelt fyrtårn, et babelstårn for lokale borgere, turister og andre gæster, bygget på den viden og de kompetencer og styrker, Århus og århusianerne i al deres forskellighed og mangfoldighed repræsenterer, som det så svulmende formuleres af bykongen.

Arkitekt ved C.F. Møller, Tom Danielsen mener imidlertid selv, at det ligner en kæmpe klejne, og ud fra de skitser, jeg har set, må jeg give ham ret. C.F. Møller har tegnet en gigantisk klejne, javel.

Indholdet i denne klejne skal, som det igen og igen understreges, være kulturel forskellighed og mangfoldighed.

Motionscenter

Der skal være multikulturelt motionscenter, verdenseksperimentarium, verdensbibliotek og massere af verdensfester, kan jeg forstå. Et multikulturelt motionscenter ja, forstå det, hvem der kan; hvordan adskiller det sig fra de andre motionscentre?

»Det skal være mere end en global udgave af Den Gamle By, det skal være et skud mod stjernerne,« sagde Ole Christiansen, formanden for styregruppen for Global City Aarhus.

Jeg kan så ikke lade være med at tænke på, hvordan han forestillede sig, at en global udgave af Den Gamle By skulle have set se ud.

Det er noget kringlet at forestille sig, men jeg er nok bare ikke så visionær som de gode folk i styregruppen.

Gad i øvrigt nok vide, hvad det er, han skyder efter stjernerne med, og tror han, at han kan ramme?

Borgermesteren mener, at det kan styrke Århus image som Danmarks mest internationale by, og ser det som et udtryk for et globalt udsyn og tolerance og vilje til at forstå, hvad der sker i verden omkring os.

Borgermesteren blev ivrigt bakket op af tegninge-haderne; Grundfoss-formanden Niels Due Jensen og Arlas koncern-direktør, som jo i det forgangne år så tydelig har vist, at netop de forstår, hvad der sker i verden og er villige til at handle derefter.

Kaospilot og debattør Ouafa Rian mener, at det er et erkendelsesprojekt på kollektivt plan, ja ligefrem en erkendelsesrejse, og advarer om at tale indhold, før stedet er realiseret; man skal bare sige ja, uden at man ved, hvad man får ud af det, udtalte den begejstrede kaospilot.

Hun er da i den mindste ikke bange for åbenlyst at sige dumme følelsesting, det er også ok, når man er både etnisk, kvinde og charmerede. Den fordel har Trevor Davis ikke, så han pakkede sit intetsigende pladder ind i de sædvanlige multikulturelle floskler, der sikkert er genbrug fra festugen.

Projektleder Anne Weber Carlsen forklarer til Stiftstidende, at et verdenskulturhus er et kraftcenter, hvor der skabes, debatteres og handles på tværs af kulturer. Et sted, hvor drivkraften er kulturel forskellighed, hvor man kan gå på opdagelse i verdens mangfoldighed osv. osv.

Kulturer farer rundt

Man forestiller sig den uhyrlige konstruktion med i luften farende kulturer, som drøner rundt, debatterer og opdager hinanden i en gigantisk klejne.

Imens står overpædagogerne fra rød stue, Anne Weber Carlsen, Trevor Davis, Ouafa Rian, Niels Due Jensen, Arla-direktøren og borgermesteren og kigger på, om de små kulturvildbasser nu opfører sig tækkeligt; hvis nogle slår sig, står de klar til at trøste og putte et plaster på såret.

Kort sagt en gigantisk kulturel børnehave, tilsat nogle dele babelstårn og zoologisk have.

Man ser for sig den besøgende familie; »mor, jeg vil hen og se kineserne igen,« osv.

Jeg mener kort sagt, at det er komplet idiotisk at tro, at man kan putte kulturer ind i en gigantisk klejne. Når det kommer til stykket, er ingen af de involverede i virkeligheden interesserede i de forskellige kulturer; det handler om, at man med djævlens vold og magt vil nivellere de forskellige kulturer for at indføre en ideologisk, spekulativ rædsel: det multikulturelle, som naturligvis bliver laveste fællesnævner.

I den forstand kunne man også sammenligne babelsklejnen med en art sovjetisk genopdragelsesanstalt.

Nåh man behøver ikke at have opfundet det varme vand for at se, at babelsklejnen vil være netop, ja, et babelstårn, der vil falde sammen med et brag, hvis det virkelig gennemføres.

Det vil nok gå op for de herrer erhvervsledere, som er tiltænkt at financiere monstret; hvad de ikke forstår sig på af grundlæggende principper i et demokrati, forstår de til overflod, når det kommer til penge og investeringer.

Man kunne jo også overveje, om babelsklejnen ikke bare er så dum og tåbelig, at det er lige før, man kunne håbe, at den gennemføres; babelsklejnen kunne herefter stå som en skamstøtte over en grotesk og skadelig ideologisk konstruktion og dens kolportører.

Men så igen det holder jeg for meget af min by til at ønske.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.