Stop ghettodannelsen

Stop tilflytningen af udenlandske familier, sælg skattepaladset i Viby og flyt kontorerne ind i de lejligheder i ghettoen, der bliver ledige ved fraflytning. Det er nogle af forslagene til at stoppe ghettodannelsen i Gellerup.

JEG HAR TIDLIGERE afleveret en protest imod planerne om en stormoske og islamisk kulturcenter i den grønne kile mellem Gellerupparken og Åby Ringvej. Jeg mener stadig, at en sådan institution i stedet bør placeres på de bynære havnearealer. Når jeg ønsker at følge op på min protest, hænger det sammen med, at det socialdemokratiske byrådsmedlem Karen Juul i et nyhedsbrev til medlemmerne af socialdemokraterne i Brabrand-Årslev fortæller, at hun går ind for en stormoske i den grønne kile.

En ting er, at Karen Juul med sin tilkendegivelse svigter sine egne i Vestbyen. Noget andet og mere alvorligt er, at hun med sin udtalelse bærer ved til den på rådhuset stærkt verserende opfattelse af, at der mellem borgmester Nicolai Wammen og rådmand Peter Thyssen er truffet en aftale om at give tilladelse til en stormoske med tilhørende islamisk kulturcenter på stedet, uanset udfaldet af den igangværende høringsrunde. Et forhold, som rejser et stærkt og rødt blinkende spørgsmål:

Er det sådan, at indvandrerstemmerne og især de muslimske stemmer til kommunevalget spiller en større rolle i borgmester Wammens og rådmand Thyssens bevidsthed end hensynet til os, der boede i bydelen før ghettoiseringen?

Vi har behov for et krystalklart svar på spørgsmålet. Vi har brug for at vide, hvorfor flere politikere mener, at man kan tillade sig at fremme ghettodannelsen, samtidig med at de samme politikere arbejder med en integrationsplan for 2007, hvori vi kan læse følgende citat:

»Ændres udviklingen ikke, er der risiko for, at disse områder udvikler sig til isolerede parallelsamfund.«

Advaret siden 1982

Allerede i 1982 udarbejdede en studiegruppe i Socialdemokratiet i Brabrand-Årslev en rapport, hvori vi advarede mod koncentrationen af flygtninge og indvandrere, som allerede dengang var blevet betænkelig. Lis Særkjær og undertegnede omtalte studiekredsens arbejde i en kronik i dagbladet Demokraten den 5. marts 1982. Dengang kunne man tale om en risiko for ghettodannelse.

Nu er den risiko-stadiet for længst overstået. Ghettoen og parallelsamfundet har i lang tid været en fuldbyrdet kendsgerning. Vi advarede i 1982 om udviklingen med for mange udenlandske børn i en skoleklasse. Siden har ghettodannelsen skabt tre skoler med kun udenlandske børn, Nordgårdsskolen, Tovshøjskolen og den private Lykkeskole. Samt andre skoler i nabolaget med en meget stor andel af børn med udenlandsk baggrund.

Jeg har med stor interesse studeret Århus Kommunes oplæg til integrationsprogram for 2007, hvori der er beskrevet mange flotte hensigter om at integrere udlændinge.

Men afsnittet om bosætning er alt for svagt. Byrådet bliver nødt til få etableret en plan for afvikling af ghettoen. Man skal selvfølgelig ikke forkaste alle de mange gode aktiviteter, der bliver udfoldet for at skabe et anstændigt miljø og liv for dem, der bor i området.

Men byrådet bliver nødt til at etablere en aktiv handlingsplan for ghettoens afvikling. Det gøres absolut ikke ved at tillade en stormoske med islamisk kulturcenter i den grønne kile ved Gellerup; ej heller ved at udvide Bazar Vest.

Begge dele vil fremme ghettodannelsen og udviklingen af parallelsamfundet. Begge dele er i modstrid med hensigtserklæringerne i byrådets egen integrationsplan.

Symbol på indsatsen

Lukningen af Shell-tanken på Edwin Rahrsvej, som skete for nylig hen over natten, er allerede blevet et symbol på byrådets mangelfulde indsats i forhold til parallelsamfundets udvikling. Den forsvundne tankstation er blevet et symbol på, at virksomheder med rod i danske traditioner nu også forsvinder fra området, ligesom mange danske beboere tidligere flyttede væk fra området. Området skaber frygt.

En sommerdag, da vi holdt stille for rødt lys ud for tankstationen, blev der sprængt et meget kraftigt kanonslag eller en krysantemumbombe på fortovet lige ved siden af.

Min søn er to gange efter indkøb i City Vest blevet overfaldet af indvandrer-drengebander; senest gik en af drengene til angreb med en hobbykniv og skar hans tøj i stykker.

Hver gang, vi ser en flok højrøstede unge mænd ved en indgangsdør til City Vest, vender vi og kører et andet sted hen for at handle.

Vi forlanger en plan

Vi må forlange, at byrådet lægger en plan, som involverer mange aktører. En plan, som har det klare mål at afvikle ghettoen. Et af forslagene kunne f. eks. være at flytte politistationen op i en af boligblokkene. F.eks. at foretage en betydelig større spredning af skolebørnene, så langt flere end i dag kan få oplevelsen af en normal skole og samværet med danske børn. Der er behov for, at de kommer udenfor miljøet for at se, at der er et alternativ til skolegangen i ghettoen. Luk f.eks. Nordgårdsskolen og forær den til en af de videregående uddannelsesinstitutioner. Stop tilflytningen af udenlandske familier til området. Sælg det såkaldte skattepalads i Viby og flyt kontorerne ind i de lejligheder i ghettoen, der bliver ledige ved fraflytning.

Byrådet kunne f.eks. nedsætte en tænketank med eksterne folk, som kan arbejde på flere politiske organisatoriske planer og på tværs af private og offentlige sektorer for at få etableret grundlaget for det omfattende samarbejde, der skal til for at løse opgaven.

Vi er i pressen gennem lang tid blevet underholdt med et stort antal påsatte brande i området, stening af brandbiler, og her for nylig var det politibilerne, der blev stenet, da en stor gruppe unge var i klammeri.

Vrede unge mænd, som vores folkeskole og ungdomsuddannelse slet ikke har magtet at uddanne til et ordentligt livsperspektiv på linje med jævnaldrende danske unge. Eksemplet, hvor to grupper af unge mænd, der er i klammeri, meget hurtigt finder sammen om at stene politiets biler, viser med stor tydelighed, at området har sat sin egen domstol.

De vrede unge mænd tåler ikke politiets forsøg på at håndhæve politivedtægten. Shell-tankens forsvinden og de mange eksempler, vi ser på, at danske myndigheder er uønskede i området, er et tydeligt signal om, at der nu skal udarbejdes en plan, som sikrer, at udviklingen i ghettodannelsen stopper og vendes mod en afvikling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.