Boliger, som folk har råd til

Nettos, sygehusets og kommunens medarbejdere skal også kunne bo i Århus. Derfor bør kommunen aktivt kunne bidrage til, at der er et nuanceret udbud af boliger, der matcher almindelige lønmodtageres økonomi.

DET ÅRHUSIANSKE velfærdssamfund trues i disse år. Det er en trussel, at færre og færre af Nettos, sygehusets og kommunens kernemedarbejdere har råd til at bo i Århus.

Flere og flere børnefamilier flytter ganske enkelt fra Århus eller undlader at flytte til Århus.

Det kan invalidere det århusianske samfund. Vi får vanskeligere og vanskeligere ved at få passet og undervist børnene. Og ved at få taget hånd om syge, ældre og handicappede.

De tørre tal taler et alarmerende sprog: Århus er den af de største danske kommuner, der i de seneste 10 år har haft den forholdsvis største befolkningstilvækst. Og udviklingen fortsætter.

Men: Det er aldersgrupperne de 16-24 årige og seniorerne over 65 år, der i de kommende år skaber befolkningstilvæksten. Der er ingen tilvækst blandt de erhvervsaktive i alderen fra 25-64 år. Tværtimod. Den ændrede befolkningssammensætning har selvsagt også indflydelse på kommunens skatteindtægter.

Børn- og ungesektoren og sundheds- og omsorgsområdet har mange kvindelige medarbejdere. Tallene for indpendlingen til Århus Kommune viser, at næsten hver tredje indpendler er beskæftiget med offentlige og personlige tjenesteydelser. Tallene viser også, at jo længere afstanden er mellem indpendlernes bopæl og Århus, jo større er andelen af mandlige indpendlerne.

Sammenholdt med at mange børnefamilier flytter fra kommunen betyder det, at Århus vil få endnu vanskeligere ved at rekruttere især kvindelige medarbejdere.

Negativ indflydelse

Prisudviklingen på boligmarkedet i Århus har en negativ indflydelse på mulighederne for at få kernemedarbejdere, der bor i nærmiljøet. Boligpriserne i Århus er set under ét steget markant gennem de seneste 10 år. Det betyder, at en del almindelige lønmodtagere i dag er afskåret fra at være førstegangskøbere til en ejerbolig i Århus Kommune. Og en del af de nyopførte private lejeboliger matcher heller ikke almindelige familiers økonomi.

Den udvikling bør få advarselslamperne til at blinke.

Omregnet i heltidsstillinger beskæftiger Århus Kommune godt 22.000 medarbejdere. Heraf er godt og vel 16.000 beskæftiget med opgaver inden for børn- og ungeområdet og med opgaver på sundheds- og omsorgsområdet.

I de kommende 10-15 år vil forventeligt hver tredje af kommunens medarbejdere gå på pension. Det er alarmerende i forhold til at få udført vigtige opgaver. Og det er i øvrigt uhensigtsmæssigt, hvis børnefamilierne er underrepræsenteret.

Det er godt, at Århus Kommune har sat gang i udvikling af nye attraktive boligområder. Men det ikke godt nok, at der for tiden ikke er et rimelig nuanceret udbud af boliger til almindelige lønmodtagerfamilier. Og det er heller ikke godt nok, at der ikke i de nærmeste kommende år kommer et markant større udbud af boliger i alle prislag.

Boligsituationen kræver handling. Nu! Et stærkt initiativ på boligområdet kan være med til forebygge, at kommunen, hospitalerne og dele af den private sektor kommer til at mangle medarbejdere.

Konkrete løsninger

En række storbyer er i samme situation som Århus. Forskellen er blot, at udfordringerne i Amsterdam, København, London og Oslo er endnu større. Forskellen er også, at nogle af byerne har fundet konkrete løsninger. Amsterdam, London og Oslo er nået meget langt. Og formentlig noget længere end danske kommuner på kort sigt vil få mulighed for.

I de tre byer bygges billige boliger til kernemedarbejdere.

Lovgivningen giver mulighed for bindende aftaler med bygherrer.

Almene boligselskaber er befriet for fordyrende regler og begrænsninger.

Grunde kan sælges til reduceret pris til f.eks. almene boligselskaber.

Byerne kan yde rentefri lån.

Og der arbejdes med modeller, hvorefter der tilbydes delt ejerskab til en bolig. Det vil sige, at boligen ejes af beboeren og boligselskabet.

I København arbejder bystyret målrettet på at få skabt grundlaget for at opføre et betydeligt antal gode og billige familieboliger. Der er gennemført en omfattende kortlægning af kommunens muligheder. København fortjener stor ros for den foreløbige indsats.

I forhold til aktivt at deltage i et billig-bolig-initiativ er de almene boligorganisationer nærmest sat skakmat. De er bundet op på meget stive regler. Og de har ikke samme adgang til fleksible lånemuligheder som det øvrige boligmarked. Et stort lyspunkt er det dog, at der er i flere kredse er øget fokus på boligprojekter, der bygger på nytænkning. Det gælder bl.a. tegnestuer, faglige organisationer og en pengestærk fond.

Man kan med rette diskutere, om det er en kommunal opgave at sikre kommunens medarbejdere mulighed for at få en bolig til en fornuftig pris.

Men Århus mangler medarbejdere. Derfor bør det være indiskutabelt, at kommunen aktivt bør kunne bidrage til, at der i Århus er et nuanceret udbud af boliger, der matcher almindelige lønmodtageres økonomi. Med et sådant nuanceret udbud af boliger vil også Nettos, sygehusets og kommunens medarbejdere have bedre mulighed for at bo i Århus.

Justér lovgivningen

Statsforvaltningen har for nylig udtalt, at det ikke er en opgave for danske kommuner at sikre boliger til bl.a. kommunens kernemedarbejdere.

Denne udtalelse bør føre til, at Indenrigsministeriet ser på kommunalfuldmagtens begrænsninger. Lovgivningen må justeres, så kommunerne får adgang til at løse et voksende boligproblem. Et boligproblem, der kan stække de største danske kommuners udvikling og stække mulighederne for at yde en ordentlig service. Kommunerne må have adgang til at løse egne problemer.

De enkelte magistratsafdelinger, byrådet og Erhvervskontaktudvalget er selvsagt meget optaget af bysamfundet Århus udvikling.

Især to forhold er vitale:

Århus skal rumme den dynamik, der skaber de økonomiske forudsætninger for at være en attraktiv storby, hvor trivsel og velfærd er i højsædet.

Århus skal som kommune være bedst muligt klædt på til at kunne rekruttere de medarbejdere, som kommunen har brug for. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der blandt kommuner er en voksende konkurrence om arbejdskraft.

SFs byrådsgruppe foreslår derfor, at byrådet gerne med inddragelse af Erhvervskontaktudvalget tager initiativ til at udarbejde en handlingsplan, der skaber grundlaget for, at der kan etableres flere gode boliger i Århus Kommune, der matcher almindelige familiers økonomi.

Det er en presserende opgave. En opgave, der kan få mange og glade vindere og ingen eller blot få tabere. Og taberne er ikke rigtige tabere, men blot profittabere.

Det er også en opgave, hvor andre aktører har gjort et betydeligt forarbejde. Derfor vil det være oplagt, at Århus og Københavns kommuner støtter hinanden i bestræbelserne på at sikre et større og også prismæssigt mere nuanceret udbud af boliger. Derudover bør der samarbejdes med Kommunernes Landsforening, der også fokuserer på opgaven.

Sidst, men ikke mindst er det en opgave, hvor Århus Kommune i egen interesse har en nøglerolle. Hvis Magistraten og Byrådet ikke påtager sig denne rolle, ja, så vil man med rette kunne beskylde os for manglende rettidig omhu.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen