Tilbage til gulddrengene

Reda Zam Zam, som i aften skal i ringen i København, har valgt at vende tilbage til bokserødderne. Dette er første kapitel i serien frem mod århusianerens mulige VM-kamp senere på året.

»Der er lige noget vi skal snakke om.«

SMSen tjekkede ind hos boksetræner Brian Mathiesen i forrige uge. Afsender var eleven og bokseren Reda Zam Zam. Sidste skridt i en længere proces var taget.

En proces, der startede den 17. juni 2005, hvor Reda, som aftenens hovednavn, på hjemmebanen i Scandinacian Congress Center, i sin 17. kamp som profbokser, vandt en tårnhøj pointsejr mod den langarmede, flagrende, men seje armenier, Hamlet Petrosjan. Der, umiddelbart efter sin hidtil stærkeste matchning, begyndte det at rumle i baghovedet:

Er jeg på vej i den rigtige retning? Er Brian den rigtige træner for mig? For hvor var gejsten blevet af?

Den gejst, der engang groede vildt inde i brystet på en ung Reda, som sammen med vennerne gik under betegnelsen: Gulddrengene.

For at forstå Redas begyndende tvivl, om tilhørsforholdet til træner Brian Mathiesen er det rette for ham, bliver vi nødt til at gå tilbage til en forårsdag i 1994, hvor Reda som 14-årig skoleelev fra Skjoldhøjskolen, dalrer ind hos bokseklubben Aarhus Atlet Klub på Tovshøjskolen.

Vennerne er samlet

For en teenager med mere end almindelig bevægelsesoverskud i kroppen, er boksning et naturligt valg. Forinden har han forsøgt sig med fodbold og karate, hvilket han er god til, men det rækker ikke.

Indenfor møder Reda boksetræner Jan Thielemann, selv tidligere fremtrædende amatørbokser med to DM-titler i letweltervægt på renomeet. En tekniker, ikke en hugger. Mødet skulle senere vise sig at udstikke livskursen for unge Reda Zam Zam.

Også vennerne, Ahmed Khaddour, Jadgar Abdullah og Yousef Al Awad er i gang med sandsækkene og mavebøjningerne hos Aarhus AK og Jan Thielemann.

Youssef er kurder, mens Reda, Ahmed og Jadgar er palæstinensere. De fire får senere tilnavnet; gulddrengene. Fem år efter starten som ungdomsboksere begynder de fire nemlig som seniorer at vinde JM og DM medaljer i spandevis.

»Det var en fuldstændig fantastisk periode Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi vandt priser som bedste boksere ved ungdomsstævnerne. Da vi blev seniorer, vidste vi, at vi var de bedste amatører i Danmark. Ingen var lige så hurtige som os. Det er klart, at sådan noget gav en selvtillid og en følelse af sammenhold, som altid bliver hos mig,« erindrer Reda, der har taget plads på en af de slidte stole i det matsorte træningsrum ovenpå Gellerupbadet.

Trænede hårdt

Et rum, hvor støvet ligger som puddersne ovenpå de for længst uddaterede neonlamper, der forsyner lokalet med hårdt lys. Bag ham hænger gulnede udklip, mest med ham selv eller klubben som omdrejningspunkt. Midt i det hele, ved siden af et billede af en faldende Randers-smed, Steffen Nielsen, der umiddelbart forinden har smagt Julius Francis højrehånd, brydes det lokale imidlertid af et flænset udriv fra et udenlandsk boksemagasin, forestillende en titelplakat fra september 2002 hvor Oscar Golden Boy De la Hoya, stemplede Fernando Ferocious Vargas ud i 12. omgang i en tre dobbelt VM-kamp.

En tilfældig plakat?

Nej. Reda bokser i samme vægtklasse som de to megastjerner, og han ved godt, at bare en enkelt kamp mod eksempelvis Oscar De La Hoya, formentlig vil sikre ham og familien temmelig mange år i fremtiden.

Men tilbage til virkeligheden, og amatørdagene, som stadigvæk fylder meget for den øjeblikkelige nummer tre på WBAs verdensrangliste for prof-boksere.

»Vi trænede selvfølgelig hårdt, men vi var på ingen måde overseriøse. Ahmed, Youssef og jeg kunne sagtens tage det let en gang imellem. Gå en tur i byen og sådan noget, mens Jadgar altid var den mest seriøse af os. Han var også det største talent, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det var først senere, at jeg selv for alvor forstod hvilken disciplin, der kræves for at nå toppen,« siger Reda.

Disciplinen lærer Reda for alvor efter den succesfulde amatørtid, hvor de fire venner samles hos den nye træner, Brian Mathiesen. Reda er den sidste, der tager springet ind i den professionelle verden. Afskeden med Jan Thielemann, Redas træner gennem 10 år, var tung men ordknap.

»En dag sagde jeg bare til Jan, at jeg skiftede over til Brian. Han modtog beskeden uden at sige ret meget. Senere bakkede han mig op, men vi snakkede ikke ret meget om det. Det har vi aldrig gjort, men han vidste ligesom mig, at det var ham og mig, der i fællesskab havde skabt bokseren Reda Zam Zam.«

Små fire år senere er situationen præcis modsat. Reda siger farvel til Brian Mathiesen og skifter tilbage til Jan Thielemann.

Derfor SMSen.

»Jeg vil aldrig sige noget dårligt om Brian, han er en dygtig træner, men han har ikke skabt mig. Han skal have kredit for at udvikle mig på nogle vigtige områder som bokser. Han har været rigtig god til få mig i form op til kampene, og han har lært mig at slå færre, men hårdere slag det skal man som prof. Jeg ved, at Brian er såret indeni, og jeg tror aldrig helt, han kommer til at forstå, hvorfor jeg er rykket tilbage til Jan og Brabrand, men det er min egen beslutning, og jeg ved, hvad der er bedst for mig. Det var også min egen beslutning at skifte til Brian, da vi startede vores samarbejde i 2003.«

Men inden det kommer så vidt, når de fire venner at gå i hver sin retning.

Ahmed Khaddour har altid været spasmageren og drømmeren. Ham, der er mest fremme i skoene i forhold til at føre sig frem. Noget de fire venner også gør udenfor bokseringen som trækplastre i integrationsprojektet, Black Top Team, hvor de tager rundt og laver danseopvisninger.

»Det var et fedt projekt, som ikke ligefrem mindskede vores selvtillid, og som der stadigvæk snakkes om i Århus V, og ja, jeg er stadigvæk vild med at danse,« indskyder Reda.

Khaddour på tv

Ahmed Khaddour glider efterfølgende en smule ud af sammenholdet. Han har for mange historier i ærmet for mange vilde planer.

Talentet til at føre sig frem bringer ham imidlertid et par år senere helt frem i forreste række. Efter forinden at være flyttet til Los Angeles, dukker han i 2006 pludselig op på landsdækkende amerikansk TV, som en af hovedpersonerne i Sylvester Stallone og Sugar Ray Leonards boksereality-program, The Contender. Et program som ses af millioner af tv-seere, og hvor førstepræmien er en million dollars.

»Jeg fik et lille chok, men også et stik af misundelse, da jeg så at Ahmed skulle være med i The Contender. Jeg har altid haft Sugar Ray Leonard som en af mine største forbilleder, og jeg ville give en arm for en halv times snak med ham. Nu kunne jeg i stedet se Ahmed få gode råd, og gå runder mod ham på fjernsynet. På et tidspunkt under sparring, siger Sugar Ray endda i sjov til Ahmed. please be good to an old man, fuldstændigt underligt,« forklarer Reda, som lige skal have et par mellemtunge vejrtrækninger, inden han fortsætter.

»Men han brændte chancen af. Ahmed er et kæmpetalent, men han har et problem. Han har altid været god til at leve drømmen, før han har nået den. Han er vild med at føre sig frem, som om han lever det fede liv. Men han spildte chancen, da han havde den, han tabte to gange mod modstandere, som han, med hans talent, burde have slået. Men Ahmed skal nok klare sig alligevel han skal bare lære at tage sig sammen og fokusere på at nå målet, i stedet for hele tiden at tro, at målet allerede er nået,« forklarer Reda.

En hård debut

Med Jadgar forholder det sig anderledes. Fra starten er han den mest seriøse. Han passer træningen hver dag uden at brokke sig. I sin første kamp som prof i slutningen af 2002, møder han Frankie Di Milo, en englænder som på det tidspunkt havde sejre i 14 af 15 kampe.

»En vanvittig hård matchning for Jadgar. Man lader da ikke en debutant gå i ringen mod en bokser med 14 sejre i 15 kampe,« nærmest sprutter Reda, da minderne om vennens første kamp toner frem.

Men Jadgar klarer den, vinder en flot pointsejr, og begynder langsomt at klatre op af ranglisten. Lige indtil den 13. december 2003. Her møder han i Falconercentret på Frederiksberg en kompakt nigerianer ved navn Robert Osiobe. Kampen ender uafgjort. En forkert dom, mener Reda.

»For mig er der ingen tvivl om, at Jadgar vinder kampen. Han viser mest initiativ og får også flere træffere ind. Det synes dommerne bare ikke, og det kommer til at ødelægge Jadgars karriere og næsten også hans liv,« fortæller Reda.

To en halv måned senere bokser Jadgar og Osiobe revanchekamp i Europahallen i Aalborg. I tredje omgang flækker panden på Jadgar, da en nigeriansk skalle rammer med høj hastighed. Kampen stoppes. I første omgang får Osiobe tilkendt sejren, men senere omstødes kampen til uafgjort. De to uafgjorte resultater får stor betydning for Jadgar, han ryger efterfølgende i konflikt med promotor Mogens Palle, og hans umiddelbare reaktion er at vende boksningen ryggen. I stedet vil han satse på at drive en restaurant i Galten sammen med broderen Farmann Abdullah, selv en hæderlig bokser med DM og JM-titler i bagagen.

»De to kampe har skabt en masse problemer for Jadgar, han har følt sig svigtet, og sådan noget forsvinder ikke bare ud af systemet. Men jeg tror han kommer igen. Han er så teknisk dygtig en bokser, at det vil være en skam, hvis ikke han får gang i karrieren igen.«

På vej tilbage

Meget tyder på, at det sker. Sammen med Reda træner Jadgar lige nu frem til at genoptage prof-karrieren hos den danske promotor Robert Hansen. Allerede førstkommende tirsdag, den 26. marts, møder Jadgar, ungareren Peter Balasz i Budapest. På papiret en temmelig overkommelig modstander. Balasz har tabt samtlige sine foregående 12 kampe.

Sidste gulddreng i slænget er Youssef El Awad. Ikke en tekniker som Ahmed, Reda eller Jadgar, men en hårdtslående type, som mere satser på det afgørende slag. Han får fire profkampe på et halvt år i 2002/03. Alle vindes, men Youssef orker ikke sliddet i træningssalen.

I dag er han sammen med Jan Thielemann træner for Reda og Jadgar, og dermed endnu en flig af forklaringen bag Redas sms til Brian Mathiesen.

»Youssef kom aldrig over bølgen.«

Bølgen?

»Som professionel bokser møder du på et eller andet tidspunkt en stor bølge. Den er du nødt til at kæmpe dig igennem, ellers bliver du kastet tilbage. Det, jeg mener, er, at man når et punkt som prof-bokser, hvor man stilles til regnskab for, om man er klar til at yde det nødvendige. Tage de sure ture i træningslokalet, når du hellere vil være hjemme. Prof-boksning er så hårdt et game, hvor du lider mange afsavn, samtidig med at kroppen slides af kampene og ikke mindst, af den hårde træning. Er du ikke parat til sådan et liv, glem det. Og netop derfor er det så vigtigt, at du har den helt rigtige følelse i kroppen, når du kommer til træning. Det har jeg her i Brabrand Bokseklub,« siger Reda.

Sidste trænerskifte

Teamet, Youssef og Jan Thielemann, beholder Reda, indtil karrieren indstilles.

»Det er sidste gang i min karriere, jeg skifter træner. Jeg er kommet hjem igen. Den følelse kan ingen tage væk fra mig, og derfor var jeg nødt til at sige farvel til Brian. Tag ikke fejl. Brian er et meget godt menneske, meget barmhjertig, men mine rødder er her i Brabrand. Måske tog det for lang tid, inden jeg fik taget mig sammen til at sige fra, men hverken Brian eller jeg er personer som snakker tingene ihjel.«

Har du snakket med Brian efter bruddet?

»Ja, vi har ringet sammen siden, og blev enige om at snuppe en kop kaffe, en eller anden dag.«

sport@jp.dk

Reda Zam Zam er i aften på plakaten ved Kessler-Andrade stævnet i Parken i København.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.