Historisk haveanlæg truet

Uvist om flere hundrede år gamle lindetræer omkring Constantinsborg overlever oversvømmelserne i vinter. Godsets ejer beder Århus Kommune om hjælp.

Oversvømmelserne omkring Årslev Engsø truer med at ødelægge de historiske haveanlæg ved Constantinsborg Gods vest for Århus.

Godsets ejer, Anders Holch Povlsen, frygter, at flere hundrede års historie går tabt, og han har bedt Århus Kommune om et samarbejde for at redde de anlæg, som han i flere år har arbejdet på at retablere.

Efter tøbruddet i vinter stod 40 pct. af haveanlægget ved godset under vand, og vandstanden var 70 cm over det niveau, der i en tinglysning på godset er betegnet som ekstrem høj.

Usikkerhed om træer

Endnu er det usikkert om en allé med 200 år gamle lindetræer omkring hovedbygningen overlever oversvømmelserne.

»Jeg håber og tror, at arbejdet med Århus Å ved Magasin har betydning, så vi kan undgå oversvømmelser igen, når det er færdigt,« siger Anders Holch Povlsen.

»Ellers er kræfterne med at retablere haveanlæggene og frugthaven måske spildt. Vi genopførte en havepavillon på et sted, hvor den skulle være en meter over vandet. Men gulvet stod under vand, da oversvømmelserne kom. De gamle lindetræer går ikke ud fra den ene dag til den anden, hvis de er skadet. Først om et par år ved vi, om de overlever. Vi er kede af, at 200 års historie måske forsvinder.«

Bioteknisk Institut har foretaget undersøgelser omkring godset, men de har ikke givet entydige forklaringer på oversvømmelserne, eller hvordan de kan undgås.

Gods restaureret

Familien Holch Povlsen overtog Constantinsborg i 1999 og har siden gennemført en omfattende restaurering. I samme periode er engene nord for godset forvandlet til Årslev Engsø.

»Vi blev orienteret om, at engsøen ikke skulle give problemer,« siger Anders Holch Povlsen.

»Men vandet er steget mere, end vi havde ventet. Det er bittert, hvis vi skal opgive at retablere haveanlæggene, der går 400 år tilbage.«

Falder langsomt

Stig Jørgensen, der har arbejdet 18 år på Constantinsborg, mener, at vandet i Årslev Engsø og Brabrand Sø falder langsommere i år end tidligere.

»Brabrand Sø har flere gange været rimeligt højt oppe,« siger han. »Med 14 dages tørke, som vi nu har oplevet, skulle vandet være på vej ned, men det går meget langsomt.«

Trafikanterne oplevede oversvømmelserne tydeligt, da Søskovvej, der krydser ådalen mellem Brabrand Sø og Årslev Engsø, i vinter blev lukket.

Vandet står op over vejen ved kote 2,2.

I vinter blev vandstanden på Constantinsborg målt til kote 2,4, siger Stig Jørgensen.

På grund af påskeferie var det i går ikke muligt at få kommentarer fra Natur- og Miljøforvaltningen i Århus Kommune.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.