• For abonnenter

Guld til lokale skytter

De lokale deltagere sikrede sig to guldmedaljer ved de danske mesterskaber i 15 meter riffel, der blev afviklet i Skytternes Hus i Århus i denne weekend.

Finn Danielsen fra DSB/ASF vandt rækken for skytter mellem 45 og 54 år med en score på 363 point. Sølvmedaljen tog en anden Århus-skytte sig af. Det var Ivan Jeppesen fra Århus Riffelskytte Klub, der fik 362 point. Også i oldboys-rækken satte Århus Riffelskytteklub sig på guldet ved Finn Gyldenløv, som fik 393 point.

Herrerækken blev vundet af Jan Ø. Jensen fra Odder, der scorede 387 point, og hos damerne blev det til en bronzemedalje til Else Olesen fra VBF-Århus med en score på 378 point .

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen