Flere og flere udadreagerende beboere på plejehjem

På Aarhus Kommunes plejehjem oplever man i stigende grad, at beboerne har en udadreagerende adfærd.

Det vil sige, at beboere på grund af deres demenssygdom kan finde på at tage hårdt fat i personalets håndled, kan finde på at spytte efter andre, slå ud efter nogen, være truende eller ligefrem slå og sparke.

Det er situationer, som plejepersonalet også på Skovvang, der er specialplejehjem for demenssygdomme, oftere og oftere står i, forklarer overforstander på Skovvang Mai McLeod Winther.

»Vi ved, at det er voldsomt ikke bare for borgeren, også for andre beboere, for de pårørende og for personalet. Vi har et skarpt fokus på det lige nu,« siger Mai McLeod Winther.

Generelt arbejder plejehjemmet med det, der hedder personcentret omsorg. Det vil sige, at personen med demens er i centrum fremfor sygdommen, og at omsorg og pleje tilrettelægges ud fra personens perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.

Derudover får personalet med jævne mellemrum undervisning i, hvordan man håndterer en udadreagerende adfærd.

»Der er en tendens til, at der bliver flere episoder med voldsom adfærd. Så det er noget, vi hele tiden øver os på og tilbyder undervisning i løbende. Det er ikke en specifik træning man får, og så kan man alt,« siger overforstanderen.

Efterhånden som en demenssygdom skrider frem, bliver det sværere at udtrykke egne behov og ønsker. Mistrivsel eller ubehag kan derfor i højere grad komme til udtryk gennem adfærden. Det kan også resultere i, at man vandrer - enten på gangene, i haven, eller helt forvilder sig væk fra plejehjemmet.

»Det er en kæmpe bekymring og ens værste mareridt, hvis en beboer forvilder sig væk fra Skovvang. Det er demenssikret, men vi må ikke låse dørene, det skal stadig være muligt at komme ud,« forklarer Mai McLeod Winther, og tilføjer at man blandt andet bruger velfærdsteknologi som gps og døralarmer.

Plejehjemmene har særlige procedurer, når der sker en ambulering, som det hedder på fagsprog, når en beboer med demens har forladt stedet.

»Man beskriver, hvad der er sket, og hvad der har ledt op til episoden. Det kan vi bruge til at evaluere vores indsats og for eksempel se på, om vi skal sætte ind med mere aktivitet eller andre tiltag for den pågældende beboer.«

Urolig adfærd

Uro om natten kan især forekomme på Korttidspladserne på Skovvang, hvor der er en større gennemstrømning af beboere.

»Det er meget forskellige borgere, der kommer her, men mange har komplekse sygdomsbilleder. Her kommer de til et helt nyt sted, så det vil give natlig uro,« forklarer overforstanderen.

På de 20 korttidspladser er der derfor ofte flere nattevagter end andre steder.

»Vi har rigtig mange nattevagter her i forhold til andre steder,« siger Mai McLeod Winther.

Hun forklarer, at der er seks-syv nattevagter til hele huset, som består af i alt 125 pladser, og så fordeler man hver aften vagterne efter hvor der er størst behov.

»Der er ikke et fast antal på, men hver aften fordeles ressourcerne bedst,« forklarer Mai McLeod Winther og tilføjer, at det er muligt at tilkalde ekstra nattevagter, hvis der er behov for det.

Hvor mange nattevagter er der oftest på Korttidspladserne?

»Det er flydende. Der kan være én, hvis der er helt ro. Så kan der være to-tre på en halv time efter. Nogle gange har vi én-til-én kontakt på en borger hele døgnet, så vil den vagt være der udover de faste nattevagter.«

For at skabe ro bruger personalet mange forskellige metoder. Det drejer sig blandt andet om tyngdedyner, musikterapi, trykmassage, døgnrytmebelysning, hvor der kun er dæmpet belysning om natten.

»Og gode gammeldags vaner som et glas varm mælk inden sengetid kan hjælpe for nogle.«

Så vidt muligt afprøver man ikke-medicinske tiltag først og ser kun på medicinsk behandling, hvis det vurderes nødvendigt i samarbejde med borgerens egen læge eller sygehus.

Ny aktionsgruppe

Hvis en udadreagerende adfærd bliver så voldsom, at personalet på plejehjemmet ikke længere ser sig i stand til at håndtere det, så kan lederen af plejehjemmet kontakte en ny aktionsgruppe.

Siden november sidste år har Aarhus Kommune forsøgt sig med en prøvehandling i form af den såkaldte Tværfaglig Aktionsgruppe (TAU). Her inddrages en række relevante fagpersoner for at gennemgå en borgers adfærd, og se på, hvordan man kan sætte ind.

»Så behøver man kun at henvende sig et sted for at få mere specialiseret hjælp,« forklarer Mai McLeod Winther, der står i spidsen for den nye gruppe.

Indtil videre har gruppen håndteret 16 sager, der primært har handlet om fysisk udadreagerende adfærd.

Kommunen arbejder derudover også med at se på mulighederne for at etablere yderligere specialpladser til borgere med udadreagerende adfærd. Byrådet afsatte i budgetforliget for 2026 en engangsbevilling på 10 millioner kroner i 2027 til etableringen, men der er endnu ikke afsat midler til den efterfølgende drift.