Færre får særlig handicapstøtte: »Det er blevet uhyggeligt svært«

Det er en for kommunerne dyr, men for mennesker med svære handicap i nogle tilfælde helt uvurderlig hjælp i hverdagen.

Nu viser nye tal, at stadig færre borgere i Aarhus Kommune har den såkaldte BPA-ordning. Således er antallet af ordninger faldet fra 177 i 2021 til 152 i 2025.

Det er bekymrende, men ikke overraskende, lyder det fra Thomas Krog, der er politisk chefkonsulent hos Muskelsvindfonden.

Kigger man på nye tildelinger af BPA-ordninger i Aarhus, ligger tallet på 0 til fire over de seneste fire år:

»Det er blevet uhyggeligt svært at få en BPA. I vores øjne er det et udtryk for, at man ikke længere giver den nødvendige hjælp til mennesker med omfattende handicap,« siger Thomas Krog.

Faktisk er Aarhus den kommune, hvor patientforeningen har været involveret i allerflest sager igennem de seneste tre år.

»Der er alt for mange sager, hvor vi kæmper med næb og klør med Aarhus Kommune, fordi man enten ikke vil tildele en BPA-ordning, vil skære i den eksisterende eller helt vil fjerne den. Og det er altså sager, hvor der er et helt åbenlyst behov for en BPA,« lyder det fra Thomas Krog.

Tendensen er ikke ny. Ifølge tal fra Muskelsvindfonden var Aarhus en af de 10 kommuner med det største fald i tildeling af særlig handicapstøtte fra 2018 til 2024.

Tidligere har Aarhus Kommune ellers været en af de kommuner, som havde flest BPA-ordninger. Faktisk er ordningen oprindeligt opstået i Aarhus, og først senere blev den udbredt til hele landet og fik sin egen paragraf i Serviceloven.

»Nu vil Aarhus have antallet af BPA-ordninger ned, og det rammer nogle mennesker rigtig, rigtigt hårdt,« mener Thomas Krog.

Parkeret på hjemmehjælp

En af de borgere, som for øjeblikket oplever, at det er svært at få en BPA-ordning, er 53-årige Henrik Bjerre.

Han blev ramt af en blodprop i april sidste år og blev lammet i venstre side. Efter et langt genoptræningsforløb på Regionshospitalet Hammel Neurocenter flyttede han hjem til sin familie i et rækkehus i Aarhus V i sommer og ansøgte her om en BPA-ordning, da han sidder i kørestol og har brug for meget hjælp.

»Jeg er kun 53 år, jeg føler stadig, at jeg har meget at bidrage med, men det forhindrer kommunen mig i. Jeg har aftalt med min arbejdsgiver, at jeg kan vende tilbage i en eller anden form, men jeg møder modstand igen og igen fra Aarhus Kommune, som, jeg oplever, vil parkere mig på hjemmehjælp og førtidspension,« lyder det fra Henrik Bjerre, der er uddannet arkitekt.

Han bliver hurtigt hjernetræt, kommer aldrig til at bruge sin venstre hånd igen, og han kan kun gå få, meget usikre skridt. I december fik han afslag på sin ansøgning om BPA og fik i stedet tilbudt hjemmehjælp kombineret med en ledsageordning.

»Med en BPA-ordning vil det ikke være mig, der sidder og venter på, at en hjælper kommer, men i højere grad styret af, hvornår jeg gerne vil ud ad døren. Det betyder virkelig meget for livskvaliteten. Men ingen har på noget tidspunkt spurgt mig, hvad jeg gerne vil,« siger Henrik Bjerre og tilføjer:

»Og ledsageordningen giver mig mulighed for at komme ud af huset i 3,5 time om ugen. Det er jo ingenting. Det vil for mig betyde social eksklusion.«

Rystet over sagsbehandlingen

Også 36-årige Amalie Andersen har fået afslag på sin ansøgning om BPA-ordning. Hun lider af to alvorlige lidelser i form af kraniocervikal instabilitet og atlantoaxial instabilitet, der gør, at hun langsomt mister kræfterne i sin krop, har lammelser og har brug for hjælp til nærmest alt i hverdagen.

Hendes hoved fejler dog ingenting, og hun har brugt lang tid på at kæmpe med en kommunal sagsbehandling, som hun kalder dybt kritisabel:

»Jeg er faktisk rystet over den måde, kommunen sagsbehandler på. Jeg har fundet så mange fejl i min sag, hvor der udover at stå urigtigheder om min tilstand også har været en diagnose og en passage fra en anden borgers sag. Jeg har aldrig set noget så useriøst,« siger Amalie Andersen.

En BPA-ordning ville betyde alverden for hendes hverdag.

»Det ville betyde, at jeg ville kunne leve meget mere selvstændigt. I dag er jeg i høj grad afhængig af, at min mor hjælper mig. Det er alt fra at spise til at få tøj på. Nærmest alle vågne timer har jeg brug for hjælp. At jeg ikke har haft en BPA-ordning har også betydet, at jeg ikke har kunnet komme til min træning hos en fysioterapeut,« siger Amalie Andersen.

Den alternative hjælp, som kommunen foreslår, vil betyde et virvar af forskellige hjælpere, og det er ikke forsvarligt, mener Amalie Andersen:

»Det vil betyde, at jeg slet ikke kan få opfyldt mine basale behov og at mit helbred forværres på grund af manglende viden om mine diagnoser. For eksempel kan jeg få en allergisk reaktion, hvis en hjælper bærer den mindste smule parfume, og det kan true hele min førlighed på sigt. Derudover vil jeg det meste af tiden blot kunne ligge og kigge ind i en væg. Jeg synes ikke, det er værdigt for nogen mennesker.«

Overleve, men ikke leve

Muskelsvindfonden påpeger også, at alternativet til en BPA-ordning ofte er et kludetæppe af løsninger med meget lidt fleksibilitet og selvbestemmelse.

»Det er måske godt nok til at overleve, men ikke til at leve. Vil man reducere mennesker med handicap til nogle, man opbevarer og sørger for overlever, eller skal man give mulighed for, at de også kan komme ud at deltage på arbejdsmarkedet, i uddannelse, i fritidslivet eller bare ud at have et liv, så vidt muligt på lige fod med andre? Vi kender til masser af eksempler på folk, der får ødelagt deres liv af blot at blive opbevaret,« siger Thomas Krog, der understreger, at det ikke kun er et problem i Aarhus:

»Det sker over hele landet.«

Muskelsvindfonden ser gerne, at afgørelserne om, hvornår man er berettiget til en BPA-ordning, ikke ligger i det kommunale system.

»Vi mener ikke, der er den tilstrækkelige faglige kvalitet til at træffe de her afgørelser. Vi mener, at både visitation og økonomi skal tages fra kommunerne, så man også undgår, at det i de enkelte kommuner kan blive til et prioriteringsspørgsmål mellem for eksempel normering i folkeskolen og hjælp til handicappede,« siger Thomas Krog.

Kalder udviklingen positiv

Aarhus Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, men Tina Fendinge, centerchef for Rådgivning og Visitation Voksne, der hører under Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune, har sendt følgende skriftlige svar til redaktionen.

Hvad ser I som årsag til, at antallet af BPA-ordninger falder?

»Den historiske tilknytning til Aarhus betyder, at der altid har været en høj andel af BPA-brugere i kommunen. Vi har det suverænt højeste antal ordninger i Danmark, også flere end København. Når antallet af ordninger falder, skyldes det blandt andet dødsfald blandt de brugere, som har haft ordningen i mange år. Desuden får færre bevilget en BPA-ordning, fordi velfærdsteknologi og nye hjælperedskaber gør det muligt for flere at mestre deres liv på egen hånd. Det er en positiv udvikling,« skriver Tina Fendinge.

Er det rigtigt, når Muskelsvindfonden siger, at det er blevet uhyggeligt svært at få en BPA-ordning i Aarhus?

»Det er ikke en udlægning, vi kan genkende. BPA er en god ordning, som vi skal værne om. I 2025 fik fire borgere i Aarhus bevilget en BPA-ordning, hvilket er højt sammenlignet med tidligere år. Når en borger søger om en BPA-ordning, foretager vi altid en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp og støtte. På den baggrund vurderer vi, om borgeren opfylder Servicelovens stramme kriterier for en BPA-ordning. Særligt i 2025 oplevede vi en stigning i antallet af borgere, som ansøger om en BPA-ordning. Det skyldes blandt andet, at borgerne er utilfredse med det serviceniveau, de kan få via hjemmehjælpen,« skriver centerchefen.

Er der tale om en spareøvelse, når man giver afslag, fratager eller skærer i personers BPA-ordning?

»Vi kan ikke genkende billedet af, at vi i de seneste år har nedskrevet antallet af timer i BPA-ordninger. Som nævnt er der altid tale om en konkret, individuel vurdering af den enkeltes behov for hjælp og støtte. Det behov kan ændre sig i løbet af livet, og derfor er vi ifølge loven forpligtede til at følge op på den enkelte bruger for at sikre os, at vedkommende får den rette støtte,« fremgår det af det skriftlige svar.

Både Amalie Andersen og Henrik Bjerre har efter Aarhus Kommunes afslag på BPA-ordning nu sendt klager videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen oplyser, at den har otte verserende sager om BPA-ordninger fra Aarhus Kommune.