Tidligere hotelchef skal stå i spidsen for bylivet i Aarhus: »Et hotel er jo et lille mikrokosmos af byliv«

Der hviler en særlig ro over Aarhus en kold februardag. Havet ligger blytungt for enden af byen, caféerne er oplyst af levende lys, og cyklisterne glider stille forbi med kraverne trukket helt op om ørerne.

Det er den slags dag, der minder én om, at byliv ikke skabes af events alene, men af hverdage. Det er også den slags dag, Mette Mecklenburg von Undall har i tankerne, når hun taler om sin nye rolle.

Som bylivschef i Erhverv Aarhus har hun nemlig fået til opgave at samle trådene i en by, der allerede rummer et rigt kulturliv, stærk detailhandel og en voksende oplevelsesøkonomi - men som ifølge hende kan blive bedre til at tænke i helhed og helår.

»Byliv er ikke kun de store begivenheder. Det er også en tirsdag i februar, hvor nogen sætter sig på en bænk, eller hvor der er lys i en butik, man ikke vidste fandtes,« siger Mette Mecklenburg von Undall.

Hun er vokset op nord for byen, i Søby ved Hornslet, og Aarhus har dermed været barndommens udflugtsmål. Senere flyttede hun selv til midtbyen og boede omkring Jægergårdsgade - før gaden blev synonym med specialkaffe og gastronomi.

»Jeg har set den gade forandre sig fuldstændigt. For 25 år siden var det noget helt andet. Det fortæller mig, at Aarhus kan rykke sig. At byen har evnen til at udvikle sig i lommer - og at de lommer kan vokse sammen.«

Byen som helhed

Stillingen som bylivschef er nyoprettet og finansieret med politisk opbakning og en bylivspulje på 10 millioner kroner. Den er forankret i Erhverv Aarhus og koblet til indsatsen ”Den levende by”, der skal samle detailhandel, kulturliv, restaurationer og øvrige aktører i et tættere samarbejde.

For Mette Mecklenburg von Undall var det ikke svært at søge, da hun så stillingsopslaget.

»Jeg ville gerne arbejde for min by. Jeg bliver motiveret af at skabe noget, der sætter aftryk på mange mennesker. Og her er der mulighed for at bygge noget op fra bunden,« siger hun.

Hun kommer fra hotel- og oplevelsesbranchen, senest som direktør for Scandic Aarhus Vest under Scandic Hotels. I 4,5 år har hun haft ansvar for drift, økonomi og gæsteoplevelser - og for at få mange forskellige fagligheder til at trække i samme retning.

»Et hotel er jo et lille mikrokosmos af byliv. Der er gæster, medarbejdere, konferencer, samarbejdspartnere, stemning, detaljer, logistik. Her handler det også om helheden - og om at få mennesker til at blive lidt længere, end de egentlig havde planlagt.«

Den erfaring vil hun bruge i byen.

»Data viser, at jo længere tid man opholder sig i et byrum, jo flere penge bruger man også. Det er ikke kun en følelse. Det kan måles. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi arbejder mere datadrevet med bylivet – at vi monitorerer bevægelsesmønstre, ser hvad der virker, og deler den viden med detailhandlen.«

Hun taler om dashboards og fodgængerstrømme med samme selvfølgelighed, som hun taler om cafébesøg og vinterbadning.

Inspirationen henter hun blandt andet i Edinburgh, hvor hun som ung tog i praktik og endte med at blive i tre år. Her arbejdede hun på et femstjernet hotel og senere på et Marriott-hotel uden for byen. Siden har hun fulgt udviklingen tæt.

Edinburgh har, påpeger hun, været dygtig til at arbejde strategisk med alle årets 12 måneder.

»Fra maj til oktober er der fyldt med festivaler. Men de har også arbejdet målrettet med skuldersæsonerne. De har lagt nye events i de kolde måneder og tænkt i helårsturisme. Det kan vi lære noget af,« siger Mette Mecklenburg von Undall.

Aarhus året rundt

Ambitionen er altså klar: Mere liv i de kolde måneder i Aarhus. Og et konkret opdrag fra kommunen handler netop om at styrke jule- og vinterbyen.

Aarhus rummer allerede et væld af juleoplevelser - fra Den Gamle By til Godsbaneområdet, Tivoli Friheden, Salling Rooftop, Ridehuset samt Arkitektskolen.

Men de markedsføres og opleves ofte hver for sig.

»Hvad nu hvis vi pakkede det sammen? Hvis vi sagde: Her er seks juleoplevelser i én by. Hvis man kunne se det som en samlet helhed, der gjorde, at man blev en nat eller to ekstra?«

Hun forestiller sig også, at tomme butikslokaler kan aktiveres med længerevarende pop-up-koncepter i vinterperioden. Ikke blot midlertidige tre-dages-aktiviteter, men reelle forsøg på at skabe liv og nysgerrighed i bybilledet.

»Vi har så mange gode kræfter. Spørgsmålet er, hvordan vi får dem til at spille endnu bedre sammen.«

Sammenlægningen med Aarhus City Forening i begyndelsen af 2026 betyder, at detailhandlen bliver endnu tættere integreret i arbejdet. Butiksdød og ændrede forbrugsmønstre er en realitet, hun ikke tager let på.

»Man går ikke kun i byen for at købe en trøje længere. Der skal være noget mere. En oplevelse, en anledning.«

Ungeråd for bylivet

Samtidig vil hun lytte - også til dem, der ikke traditionelt sidder med ved bordet. Hun drømmer om et ungeråd for bylivet.

»Der bor omkring 60.000 unge inden for Ringgaden. Mange handler online. Jeg kunne godt tænke mig at spørge dem: Hvad skal der til, for at I har lyst til at komme ned i byen?«

Hun har selv set køen uden for en butik i Latinerkvarteret med 300 unge mennesker. Det vidner, mener hun, om at lysten er der - hvis blot rammen er rigtig.

Privat bevæger hun sig rundt i byen på cykel og til fods. Hun vinterbader ved Marselisborg, drikker kaffe i Jægergårdsgade, følger med i nye restauranter.

»Aarhus betyder meget for mig. At byen ligger så tæt på vandet. At man kan gå fra Latinerkvarteret til havet på få minutter. Byen er bestemt mere sammenhængende, end den var for 30 år siden. Men vi kan stadig gøre mere.«

Hun ved, at rollen som bylivschef ikke kan løse alt. Mobilitet, parkering og ejendomsudvikling er blot eksempler på udfordringer, der er en del af større strukturer. Men hun ser en mulighed for at være bindeleddet.

»Der er en stor interesse. Også fra aktører, jeg måske ikke havde tænkt på. Det gælder for eksempel ejendomsfolk og uddannelsesinstitutioner. Det fortæller mig, at byen er klar til en mere samlet indsats.«

Når hun taler om fremtiden, er det uden de helt store armbevægelser. Mere som en vedholdende insisteren på samarbejde, helhed og timing på tværs af forskellige brancher.

»Jeg håber, at vi om nogle år kan sige, at vi blev bedre til at bruge alle årets kalendermåneder. At vi fik skabt nogle nye traditioner i de mørke måneder. Og at flere følte, at byen også var deres.«

I sidste ende handler det, som hun ser det, om noget så enkelt som at få mennesker til at mødes.

Også en kold formiddag i februar.