Fortsæt til indhold
Aarhus

Karen Friis: »Jeg oplever verden med øjnene, ikke med ørerne«

Ny direktør på Museum KØN i Aarhus, Karen Friis, tager os med ind i sin kulturomverden: fra romaner om manderoller og syriske kvinders liv til performanceduoer, der udfordrer vores opfattelse af natur og menneske.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

»Jeg har altid gang i flere bøger. Lige nu hører jeg Nadia Kløvedal Reichs bog ”Det bedste man kan sige”, om hendes opvækst og forældrenes eksperimenter med alternative familieformer. Jeg har lige sluppet Zoulfa Katouhs ”Så længe citrontræerne gror”, som følger den unge kvinde Salamas liv i Syrien, da krigen bryder ud. Og så er jeg i gang med Svend Aage Madsens ”Argumenter for mænd”, som blandt andet handler om manderoller gennem tiden og de mange forskellige måder at være mand på i dag.«

Hvem er din yndlingsforfatter?

»Det skifter, men først og fremmest holder jeg af samtidslitteratur. Efter at have læst Tine Høeghs fængslende og fine roman ”Sult”, om et par i fertilitetsbehandling, glæder jeg til at læse hendes nyeste bog ”Ultramarin”.«

Hvad hører du af musik?

»Jeg oplever verden med øjnene, ikke med ørerne. Derfor glemmer jeg ofte at høre efter og har stort set aldrig musik kørende i baggrunden.«

Hvilken koncertoplevelse har været din bedste?

»En af de bedste koncertoplevelser for nylig var afslutningskoncerten på Klejtrup Musikefterskole, hvor min datter gik sidste år. Det var kulminationen på et års arbejde – niveauet var højt, energien stor, og det var skønt at opleve 130 unges intense samvær om musikken.«

Hvad streamer du for tiden?

»”Our living world”, en meget smuk serie med Cate Blanchett som fortæller. Den sætter fokus på, at alt i naturen er indbyrdes forbundet. Den giver håb, fordi den understreger, at selv små – måske ved første øjekast ubetydelige – handlinger kan have store effekter andre steder i økosystemet.«

Karen Friis kom fra en stilling som forstander på Nørgaards Højskole. Desuden kom hun med mange års erfaring fra både Trapholt og Museum Jorn samt solid ledelseserfaring fra højskoleverdenen. Foto: Joachim Ladefoged

Hvilken film glemmer du aldrig?

»”Nomadland” fra 2020 af Chloé Zhao. Både fordi Frances McDormand er helt formidabel i hovedrollen, som Fern, - en kvinde der forlader sin hjemby og rejser rundt i USA i en varevogn på jagt efter det næste sæsonarbejde og en ny mening med livet. Men også fordi filmen er modig nok til at dvæle ved langstrakte, eftertænksomme øjeblikke uden handling.«

Hvilket kunstværk er vigtigt for dig?

»Camilla Berners ambitiøse skovprojekt ”Podninger” på Ærø er efter min mening noget af det mest interessante herhjemme lige nu. Med kunsten som omdrejningspunkt vil hun gentænke vores forhold til natur og skov. Jeg glæder mig til at følge projektet.«

Hvem er din yndlingsmaler?

»For tiden er det Mie Mørkeberg, fordi hun åbner op til et univers, hvor virkeligheden er flydende – som i drømme, søvn eller vores tanker. En verden som er mere magisk og fortryllende end den rationelle virkelighed, vi ellers omgiver os med.«

Hvad er din seneste kulturoplevelse?

»Måske ikke så overraskende: Min seneste kulturoplevelse var på KØN, hvor vi lige har åbnet udstillingen You still don’t know my name. De to fotojournalister Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen har besøgt en række migrantsexarbejdere i Danmark og giver med deres portrætter indblik i livet hos en gruppe af mennesker, som mange besøger, men få virkelig ser.«

Hvilken kulturoplevelse har overrasket dig mest?

»Jeg har været så heldig at opleve performancegruppen Human Plant to gange. De er plantevæsener – en sammensmeltning mellem menneske og plante. De taler ikke, men kommunikerer vha. kropssprog, følelser og øjenkontakt og bevæger sig rundt blandt publikum med en intensitet og et nærvær, som er meget rørende. De minder mig om, at vi er en integreret del af naturen.«