Fortsæt til indhold
Aarhus

Kom med Aarhus' skraldemænd på job

Carsten Mejlgård har været skraldemand siden 1996. Meget er sket i hans fag siden dengang. Senest er en udvidelse af affaldssorteringen i Aarhus Kommune blevet indført.

Carsten Mejlgård og Rene Christensen har været tidligt oppe. Som sædvanligt.

Det er onsdag formiddag. I morges var de i Holme, nu er de i Tranbjerg.

De er skraldemænd. Ikke renovationsarbejdere, eller hvad man ellers kan komme i tanke om at kalde dem. Bare skraldemænd. Det har Carsten Mejlgård været siden 1996.

En anelse trivielt? Måske. Men noget har holdt ham fast i jobbet.