»Det er vores ønske, at vi skal passe bedre på havbunden, end vi gør i dag«
En håndfuld østjyske borgmestre vil forbyde særlig form for fiskeri. Et sådant forbud vil dog have en begrænset effekt på havmiljøet, vurderer en professor.
»Havets tilstand er kritisk.«
Sådan skriver fem østjyske borgmestre i en pressemeddelelse onsdag.
De kræver nu et lokalt forbud mod en af de aktiviteter, der skader havmiljøet allermest.