Kulbroen tæller ned til byggestart

Nu skulle den være god nok – kulbroen er på vej.

Byggeriet af Aarhus nye ”highline” går i gang i 2024.

»Starten på projektet er blevet skubbet, men målet er fortsat, at vi kan være færdige i 2026, hvor en række af de øvrige byggerier i Sydhavnen også ventes færdige,« siger Michael Tolstrup, afdelingsleder for arealudvikling i Aarhus Kommune.

Kommunen er bygherre på projektet, og det sker i et samarbejde med det hold, som i 2018 blev udpeget som vindere af en arkitektkonkurrence om kulbroen. Vinderholdet var arkitektfirmaet Transform med Dissing+Weitling, Lendager Group, Vega Landskab og Søren Jensen som underrådgivere.

Ifølge den nuværende tidsplan vil kulbroen stå færdig i 2026, fortæller Michael Tolstrup.

»Vi er sammen med Transform i gang med detailprojektering, der sammen med udbud af projektet vil vare frem til sommeren 2024. Vi tænker, at udbuddet vil være i 1. kvartal af 2024, og så er planen, at vi kan gå i gang med byggeriet i oktober 2024 og være færdige i slutningen af 2026.«

Sti og byrum

En hybrid mellem en sti og et byrum, lyder beskrivelsen af kulbroen, der bliver central i det nye Sydhavnskvarter, som er ved at blive opført med en blanding af erhvervsliv, kultur og hoteller.

Kulbroen blev ifølge Aarhus Stadsarkiv opført til Aarhus Gasværk engang i 1920’erne. Da man udfasede gasværket og i stedet opførte et koksværk i 1952, fortsatte man med at anvende kulbroen til at fragte kullet fra kajanlægget, hvor det blev losset fra skibene ind i værket.

I 1995 blev varmeproduktionen fra kul overtaget af Studstrupværket, og kulbjerge og kraner i Sydhavnen blev gradvist fjernet frem til 1997. I dag er der kun to spor fra anlægget, hvor det ene er Turbinehallen, og det andet er kulbroen.

Og fremefter skal kulbroen ikke længere være ”skinner” til kul, men mennesker, som kan gå på broen, tage ophold på den og deltage i diverse aktiviteter på pladserne i tilknytning til broen.

The High Line i New York har været nævnt som inspiration for kulbroen i Aarhus, og den er en nedlagt højbane, som er omdannet til gangsti og park og en meget populær grøn oase med god udsigt.

Prisen er steget

På kulbroen i Aarhus bliver der også plads til udsigt og ophold, og arkitekterne ser broen som en kobling mellem nyt og gammelt, by og havn og mellem byrum og mennesker.

»Planen tager fortsat udgangspunkt i det oprindelige vinderprojekt, og så skal det justeres, så det kan kobles sammen med de øvrige byggerier i området. Det er dog besluttet at ændre de pladser, som kobler sig til kulbroen, så den urbane plads anlægges ud mod Spanien, og den grønne plads/det grønne byrum ud mod Sydhavnsgade,« siger Michael Tolstrup.

Planen er fortsat et tårn ved Spanien, mens et tårn ud mod Sydhavnsgade måske bliver overflødigt, da der bygges et p-hus i det område, som også vil koble sig sammen med kulbroen.

Der er foreløbig samlet ca. 60 mio. kr. sammen til anlæg af kulbroen som en del af den samlede byudviklingsøkonomi for Sydhavnskvarteret, altså blandt andet ved salg af byggeretterne til de områder, som Enggaard, PFA og Kilden/Hindby bygger på, men prisen vil formentlig blive højere.

»Tidligere beregninger har anslået en anlægsøkonomi på 60 mio. kr. Denne økonomi må vi dog i det nuværende marked forvente bliver højere på grund af prisstigninger på byggematerialer, men det vil vise sig, når vi har gennemført udbudsrunden,« siger Michael Tolstrup.

Beton-huggers

Men én ting er fysikken – broen – noget andet og lige så vigtigt er livet og aktiviteterne på og ved broen, og her spiller kulturinstitutionen Kulbroens Venner en stor rolle og har gjort det i snart ni år.

»Vi er en officiel kulturinstitution i Aarhus, og det har vi været i to år. Vi var initiativtagere til hele projektet i 2014, hvor vi sagde til kommunen, om ikke man burde bevare kulbroen, som er et af de få stykker industrihavn, der er tilbage,« siger Marc Sejr Eggen, daglig leder af Kulbroens Venner.

”Beton-huggers” – altså betonkrammere – kalder han med et smil folkene bag Kulbroens Venner med henvisning til naturelskere kaldet tree huggers .

»Hvad var der sket med kulbroen uden os? Godt spørgsmål, for der var jo tanker om at rive den ned og bruge den som vejfyld. Vi vil påstå, at vi har haft en betydning gennem de ni år, og vores mål er at arbejde videre på det her byudviklingsprojekt, hvor broen kan være en dynamo, et mødested eller et hjerte i området,« siger Marc Sejr Eggen.

Kulbroens Venner har arrangeret en masse kulturevents i området og vil fortsat gøre det frem mod åbning af broen i 2026 og derefter, hvor Marc Sejr Eggen ser syv placeringer til events på kulbroen.

»Der kommer to tårne og to pladser, der er oven på broen og nedenunder broen, og så vil der være en kobling til et p-hus ud mod Sydhavnsgade, hvor der også kan laves aktiviteter. Og det kan jo være alt fra koncerter til modeshows til kunst. Alt, hvad fantasien rækker til,« siger han.