Fortsæt til indhold
Aarhus

Aarhus Kommune har planer om at rive plejehjemmet Abildgården ned for at bygge nyt

Beboerne på plejehjemmet er utrygge ved kommunens planer om at nedrive deres hjem, siger den 89-årige Bent Christensen. Men noget kommer der til at ske, fastslår ældrerådmand Christian Budde (V).

»Jeg vil blæse på kommunen. De skal ikke komme her og tage vores hjem fra os.«

Sådan siger den 89-årige Bent Christensen, der til daglig bor på plejehjemmet Abildgården i Aarhus N.

Han havde kun boet på Abildgården i en måned, da repræsentanter fra Sundhed og Omsorg (MSO), Aarhus Kommune, i starten af juni dukkede op med dårlige nyheder.