Den seneste opgave fik Anders Agger til at tænke; »shit mand, der er noget her, vi er nødt til at snakke om«
Et nyt kapitel er startet for Anders Agger, der har lagt Vestjylland bag sig efter 30 år og er flyttet til Aarhus. Men hvor arbejdet, der lige nu er de seerelskede koncepter "Indefra" samt "Anne og Anders", skal bevæge sig hen, er han ikke helt sikker på endnu. En ting ved han dog: han skal ikke være chef.
Hvis han støder på en obskur streng om sig selv i et kommentarspor, kan Anders Agger godt finde på at blande sig.
Ikke for at skælde ud eller puste sig op, men for at vise, at han ser med, og at man ikke kan slippe afsted med at skrive hvad som helst i en tråd på internettet.