11 km vanvidskørsel med politiet halsende i hælene
En oktoberaften så en 38-årig mand stort på de røde lys og den tilladte hastighed på mindre veje, hvor politiet ikke kunne følge med. JP Aarhus zoomer ind på en vanvidsbilist.
Da lyset skiftede til grønt, og den kvindelige hjemmehjælper lagde an til at fortsætte sin køretur ad Marselis Boulevard mod Aarhus Havn, strøg en VW Golf forbi.
Fartgrænsen på 60 km/t. var langt overskredet. Bilen passerede med over 100 km/t., vurderede hun. Kort tid efter mødte hjemmehjælperen golfen igen. Denne gang var det tæt på at ende fatalt.