Nye idrætsprojekter skal være et studie i klimavenlige byggerier
Idrætsforeninger blev ved sidste byrådsmøde pludselig i tvivl, om de kunne få penge til deres projekter. Onsdag var der en afklaring fra byrådet.
Så er der endelig godt nyt til idrætten i Aarhus.
44 foreninger har fået tildelt penge fra kommunens anlægspuljer til idrætshaller og fodboldbaner. Der har hersket en vis bekymring fra Socialdemokratiet ift. klimabelastningen af byggerierne, og det har forsinket processen. Nu har byrådet fundet en løsning.