Northside tilføjer 25 nye navne

Med tilføjelsen af 25 nye navne nærmer den aarhusianske festival Northside sig at have præsenteret det fulde program.

Artiklens øverste billede
Sko/Torp kan i år opleves på Northside. Foto: Mie Schrfe

Mandagens udmelding byder på kunstnere fra udlandet og både velkendte og spirende nye navne fra Danmark samt flere optrædende til den elektroniske scene, Electra. Der er dog stadig et par overraskelser i vente, inden festivalen præsenterer det fulde lineup, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Northside finder sted fra den 1. til 3. juni og finder for andet år i træk sted på den nye festivalplads i Eskelunden.

Det danske band Lukas Graham er også på Northside i 2023

Blandt de nyligt tilføjede navne er danske Lukas Graham, som har sit nye album med navnet The Pink Album med sig, når bandet gæster Northside.

Fra USA kommer den anmelderroste rapper Pusha T, som på sine seneste to album, “Daytona“ (2018) og “It’s Almost Dry“ (2022), har slået fast, at han er en af verdens bedste kunstnere på den internationale hiphopscene, skriver Northside.

Sam Fender er blevet beskrevet som en ung, britisk udgave af Bruce Springsteen og spiller nu arenakoncerter for over 40.000 publikummer, særligt takket være sit seneste album, ”Seventeen Going Under”. 

Rockfans kan også opleve den amerikanske indierocker Kevin Morby og det britiske guitarband Nothing But Thieves, som senest har gæstet et udsolgt Amager Bio i København. 

Også det storslåede norske band Madrugada melder sin ankomst med sit filmiske lydbillede. 

Fra Norge kommer også stjerneskuddet Ary, der udover et anmelderrost liveformat kommer med sin blanding af hårdtslående elektronisk pop og skrøbelige klaverballader fra sit anmelderroste debutalbum, ”For Evig”. 

Også nigerianske Yemi Alade, der blandt andet har lavet musik med Beyoncé, kan opleves. Med sine over 25 millioner fans er Yemi Alade en af de absolut største popstjerner på det afrikanske kontinent lige nu. 

Blandt de nyligt tilføjede danske kunstnere på plakaten er Phlake og Folkeklubben.

Også Blæst, der står bag hits som ”Juice” og ”Ego”, er nye på Northside-plakaten.

Fra Aarhus kommer nye Zar Paulo, men der bliver også mulighed for et nok både overraskende og måske også nostalgisk gensyn med den aarhusianske musikarv i form af Sko/Torp, som var med til at definere den danske musikscene op gennem 90’erne. Duoen vil til sommer gæste Northside med fuldt band, og festivalen lover et brag af en hjemmebanekoncert.

Til den elektroniske scene Electra er tilføjet otte nye navne som danske Schaarup og Christian Nielsen. Fra Sverige kommer DJ Cemetary & Poul Bones, Henri Matisse, La Fleur og tyske Marten Hørger. Fra Italien henter festivalen Meduza og fra Holland Nicky Elisabeth.

Programmet byder allerede på navne som Muse, NxWorries (Anderson .Paak & Knxwledge), The 1975, Nik & Jay, Tobias Rahim, LP og First Aid Kit.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.