Nikolai Terteryan har blod på skulderen. Det er ikke hans eget
Røgmaskiner, fadøl og et ordentlig lag tæsk. Til en bokselandskamp i Ryomgård måtte unionens formand indrømme, at sporten har set bedre år, men lørdag aften i hjertet af Djursland levede boksning til sit fulde.
Første gang man bliver slået i ansigtet, paralyseres kroppen nærmest. BANG! lyder det.
Hovedet ryster, og selv med tandbeskyttere på rasler tænderne. Man kigger automatisk på sin modstander med et spørgende blik, der siger: Gjorde du virkelig det der? Men i stedet for et svar får man tildelt det næste slag.
Denne gang begynder kroppens instinkter at tage…