Ditur har bygget nyt domicil med paddeltennisbane, fitnesscenter og loungeområder
Virksomheden Ditur har bygget et stort nyt domicil, der rummer andet end bare kontor og lager. Fitnessrum og padeltennisbane skal fastholde nuværende og lokke kommende medarbejdere til. Det kan bryde grænse mellem arbejde og fritid, påpeger forsker.
Siden virksomhedens medvirken i Løvens Hule har Diturs omsætning været støt stigende, og nu er virksomheden, der drives af brødrene Kasper og – flyttet ind i nye lokaler.
»Vi er vokset ud af de gamle rammer, som vi indviede for tre år siden. Da vi indså, at vi skulle videre, var første skridt at kortlægge vores behov og ønsker til de nye rammer, derefter om vi ville leje eller bygge nyt,« siger Kasper Dissing.
Drømmen startede på drengeværelset i 2014, der hurtigt blev lavet om til kontor og lager. Snart voksede virksomheden, der, som navnet antyder, producerer armbåndsure, ud af de hjemlige rammer. Nu har de etableret et kæmpe domicil syd for Aarhus – og det indeholder mere end bare kontor og lager.