Fortsæt til indhold
Aarhus

Anmeldelse: Pizza er skiftet ud med Wok & Go på Åboulevarden

Vi fik serveret en ærlig omgang takeaway, der eksperimenterer med mødet mellem Italien og Asien, og som ikke trækker for store veksler på bankbogen.

Kalorietallet må være faldet en del per servering, efter at Wok & Go har overtaget det lokale, som tidligere husede Adagio Pizza, og som efter min mening præsterede en glimrende en af slagsen.

Nå – tider skifter, og sæder mildnes, men sultne aarhusianere kræver stadig mad, og den kan man fortsat få fra adressen Åboulevarden 57.