Fortsæt til indhold
Aarhus

Ingen ændring efter Helsingør-påbud: 2. klasses-eleverne i Aarhus får fortsat udleveret Chromebooks

Indtil Datatilsynet kommer med en afgørelse, fortsætter Aarhus Kommune som hidtil med brugen af Chromebooks i skolerne.

»Jeg sagde det jo« skrev Eva Borchorst Mejnertz (S) fra en strand i Holland midt i juli.

Hun var forperson for Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune, da byrådet vedtog, at alle elever fra 2. klasse skulle have udleveret Chromebooks. I dag er hun medlem af samme udvalg og går sammen med resten af udvalget onsdag i udvalgsmøde, hvor de skal orienteres om Aarhus Kommunes brug af Chromebooks. Det sker, efter at Datatilsynet udstedte et forbud, mod at skolerne i Helsingør Kommune bruger programpakken Google Workspace på elevernes Chromebook-computere.