Tilsyn med plejehjem er nu nemmere at finde online

Efter kritik har forvaltningen i Sundhed og Omsorg nu gjort adgangen til tilsynsrapporter væsentligt nemmere på nettet, men efterleves kravet om, at rapporterne også skal være "lette at se" på det enkelte plejehjem? En pårørende kan ikke finde dem på to plejehjem.

Artiklens øverste billede
Tilsynsbesøgene, hvor man mindst én gang årligt kontrollerer, at forholdene er, som de skal være på byens plejehjem, udmønter sig i en rapport, der nu er blevet nemmere at finde online. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen

Et simpelt direkte link til de seneste tilsynsrapporter gør det nu væsentligt nemmere at få indblik i forholdene på de aarhusianske plejehjem.

Efter at Lokalavisen Aarhus for nylig skrev om den besværlige adgang til de tilsynsrapporter, som både Aarhus Kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed udfører, reagerer Aarhus Kommune nu ved at ændre adgangen online.

Hvor man tidligere skulle klikke seks gange for at finde den relevante rapport, har man nu samlet alle tilsynsrapporter på hver plejehjems hjemmeside, som det netop blev efterspurgt fra både Alzheimerforeningen og flere pårørende.

Den ændrede struktur på hjemmesiderne glæder Lone Svinth, der er medlem af afdelingsbestyrelsen på Plejehjemmet Rosenvang:

»Det er jeg da rigtig glad for, at det nu er blevet nemmere at finde online.«

Ændringen kommer, efter at formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Anette Poulsen (S), bragte sagen op på seneste udvalgsmøde efter et interview med Lokalavisen Aarhus.

»Jeg er meget glad for, at man har lyttet. Jeg synes, det er vigtigt, at vi yder en god service også på nettet. Man skal nemt kunne læse tilsynsrapporterne. Det skal ikke være noget, man skal rode rundt efter,« lyder det fra Anette Poulsen.

Bliver de også hængt op?

Ifølge loven skal en skriftlig version af rapporten også være lettilgængelig på plejehjemmet. Det har Lone Svinth dog ikke oplevet på det plejehjem, hun har sin gang på.

»Jeg har ikke lagt mærke til rapporter i fysisk form. Efter vi talte sammen, har jeg tjekket igen på Rosenvang og også på plejehjemmet Borgvold, og jeg kan ikke se nogen rapporter,« fortæller Lone Svinth, der også er medlem af Ældrerådet i Aarhus Kommune.

Ifølge loven skal rapporten være placeret, så beboerne ”let kan se den.”

Anette Poulsen fortæller, at hun kan huske, at rapporterne blev hængt op på opslagstavlerne på plejehjemmene, da hun var områdechef i ældreplejen for cirka fire år siden:

»Det er vigtigt, at rapporterne også bliver hængt op. Det trænger man måske til at få fulgt op på, efter der har været en stor omstrukturering i Sundhed og Omsorg og en stor udskiftning af ledere på plejehjemmene,« siger byrådspolitikeren.

Avisen har spurgt forvaltningen i Sundhed og Omsorg, hvordan man i praksis efterlever kravet om, at tilsynsrapporter i fysisk form skal være lettilgængelige, og hvem der tjekker, at det bliver overholdt. Vi har fået følgende mailsvar:

»Der er lokale forskelle på, hvordan man gør på de enkelte plejehjem. Nogle steder vil seneste tilsynsrapport være hængt op på en opslagstavle på plejehjemmet – andre steder vil den være at finde på eksempelvis fællesarealet. Hvis man gerne vil se et fysisk eksemplar af tilsynsrapporterne på de enkelte plejehjem, vil man desuden altid kunne henvende sig til vores forstandere og viceforstandere eller øvrigt personale, som vil kunne udlevere og gennemgå tilsynsrapporten.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.