- Opdateret 26/06/2022 kl. 18:34
Danmark får meget mere grøn strøm – men udbygning af el-net skal gå hurtigere
Et bredt flertal i Folketinget er enige om, at Danmark og Europa skal være grønnere og samtidig være uafhængige af russisk energi. I 2030 er målet at firedoble produktionen af sol- og vindenergi og ambitionen er, at al gas i Danmark skal være grønt. Derudover er ambitionen at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas.
Alt sammen kræver det en markant udbygning af vedvarende energikilder i hele landet og borgmester Jacob Bundsgaard roser aftale om vedvarende energi, men han efterlyser mere handling, når det gælder om at udbygge elnettets motorveje i Østjylland og resten af Danmark.
Det fremgår af en presssemeddelelse fra Aarhus Kommune.
Borgmesteren peger her på, at med en markant øget produktion af grøn strøm er der risiko for, at udbygningen af det overordnede el-net ikke kan følge med til skade for både erhvervsliv og borgere.
Han efterlyser i den forbindelse at der hurtigt bliver hurtigt igangsat i de nødvendige udbygninger af el-nettet, så man ikke om nogle år står med et ”trængselsproblem”,
»Vi må gribe til handling frem for flere overvejelser og mere analysearbejde – lad os ikke tøve eller lægge hindringer i vejen for den grønne omstilling«
JP Aarhus