- For abonnenter
Vinhandler fra Skanderborg var på jagt efter én flaske vin, og snart var han 4.000 flasker rigere
Ved et tilfælde fik indehaveren af Vinoble Skanderborg et tilbud, han kalder enhver vinhandlers drøm. Nu sælger Jess Juul Hansen ud af de 4.000 flasker eksklusive vine.
Da Jess Juul Hansen var dreng, blev han som elev i et supermarked oplært i både frost- og konservesafdelingerne. Det passede ham egentlig fint.
Men hver gang kunder skulle vejledes om deres vinkøb til aftensmaden, blev der over højtaleren i Løvbjerg i Odder kaldt på førsteårseleven fra frostafdelingen.
For Jess Juul Hansen havde som barn tilbragt mange sommerferier på bagsædet af sin fars motorcykel, mens de kørte Europa tyndt på jagt efter nye vinområder. Derfor vidste den 19-årige lidt om vin.
Vi snakker vine, man nærmest skal pantsætte sit hus for at få fat i.
Derfor er det ikke kun en professionel begejstring, den 48-årige indehaver af Vinoble i Skanderborg har over, at han efter mange overvejelser, forhandling med banken og is i maven har fået fingrene i en prisvindende samling drikkemodne kælderflasker.
Men hvordan får man muligheden for det?