Ældreområdet under pres: Rådmand varsler om stort underskud på budgettet
Mangel på medarbejdere og flere handicappede er med til at rykke økonomien i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, i den gale retning. Afdelingen forventer millionunderskud, som skal reddes af investeringer, mener rådmanden.
Trods to år med særlige økonomiske tilskud til ældreområdet kan Magistraten for Sundhed og Omsorg (MSO) ikke få penge til at slå til.
Byrådspolitikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune er netop blevet orienteret om, at ældreområdet står over for et rekordunderskud på 60 mio. kr. ved udgangen af 2022. Rådmanden for Sundhed og Omsorg vil ikke garantere, at der ikke kommer serviceforringelser for byens ældre med eksempelvis færre penge til hjemmehjælp eller plejehjemmene.