Sprogforsker står bag dansk-ukrainsk ordbog

I løbet af to måneder har lektor i lingvistik på Aarhus Universitet Peter Bakker skrevet og udgivet en dansk-ukrainsk-engelsk ordbog med hjælp fra frivillige og en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond med det mål at give ukrainske flygtninge en lettere start i Danmark.

Artiklens øverste billede
Ordbogen er gratis tilgængelig og kan downloades af alle, der har brug for den.

Det var et besøg hos en bekendt, som havde flere ukrainere boende på sin gård, som fik lektor Peter Bakker til at tage initiativet til at lave en dansk-ukrainsk-engelsk ordbog.

»Kommunikationen mellem min ven og hans ukrainske logerende var elendig. De havde ikke et fælles sprog og måtte ty til fagter, når de skulle forklare sig over for hinanden. Det var hér, jeg tænkte, at jeg kunne gøre nytte med min baggrund som sprogforsker«, siger Peter Bakker om idéen til ordbogen, som er rettet mod både danskere og ukrainere. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Peter Bakker. Pressefoto: Aarhus Universitet

Sprogforskerens erfaring er, at meget få ukrainere taler engelsk og helt naturligt kun meget lidt dansk endnu.

Ordbogen indeholder de 3.000 mest hyppige ord, baseret på frekvenslisten fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, samt sætninger, som skal gøre en samtale lettere. Desuden har ordbogen en parlør med gængse formuleringer, herunder et afsnit om krigen og flugten til Danmark.

Lektoren, som har brugt de fleste af sine vågne fritimer de seneste måneder på at samle ord, koordinere og planlægge, var ikke i tvivl om, at ordbogen skulle publiceres i fysisk form ud over en digital version.

»Mange flygtninge, især ældre, er ikke fortrolige med digitale hjælpemidler, og de har måske heller ikke mobiltelefoner med oversættelses-apps. Tilmed fungerer Google Translate meget dårligt, når det gælder oversættelse fra dansk til ukrainsk«, siger Peter Bakker.

»Ordbogen er et nemt og tilgængeligt værktøj for begge parter, som skal kommunikere uden et fælles sprog. Det er lettere at være to, der kigger, bladrer og peger ord og sætninger ud og kan gøre sig forståelige over for hinanden«, siger Peter Bakker, som fortæller, at ordbogen dog også har en kort vejledning til, hvordan man bruger sin mobil til oversættelse mellem ukrainsk og dansk.

Peter Bakker taler ikke selv ukrainsk og har fået hjælp fra ukrainske oversættere, koordineret af den herboende ukrainer Anna Kryvous, der selv er kandidat fra Aarhus Universitet. Desuden har kolleger fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet deltaget i arbejdet.

»Men det er klart, at ordbogen ikke vil være perfekt, når vi har arbejdet under tidspres«, oplyser Peter Bakker i pressemeddelelsen.

Det er sproglektorens forventning, at ordbogen medvirker til, at mødet mellem de ukrainske flygtninge og danskerne bliver lettere. I al fald kan sprogbarrieren nu sænkes en hel del.

»De bøger, jeg foreløbig har uddelt, er modtaget med stor glæde, og det gør også mig utrolig glad,« siger Peter Bakker.

Fra dekan på Arts Johnny Laursen er der stor anerkendelse til Peter Bakker og de frivillige, som står bag ordbogen.

»Jeg beundrer ganske enkelt den ildhu og indsats, som de involverede har lagt for dagen i dette projekt. Jeg er stolt over, at medarbejdere og studerende bruger deres viden og fritid på at hjælpe mennesker i nød, og jeg er overbevist om, at deres indsats og idealisme bidrager til, at båndene mellem vores lande knyttes endnu stærkere. Det vil gavne samarbejdet mellem Ukraine og Danmark i en forhåbentlig snart fredelig fremtid«, siger Johnny Laursen.

Aarhus Universitets Forskningsfond har bevilget penge til tryk af første oplag på 650 ordbøger, hvoraf de fleste allerede er delt ud. Interessen for ordbogen er imidlertid meget stor. Det vælter ifølge Peter Bakker lige nu ind med interessetilkendegivelser og bestillinger.

Det er også muligt for virksomheder, institutioner og privatpersoner at downloade og printe ordbogen. Der er ikke copyright på indholdet, oplyser Aarhus Universitet.

Ordbogen kan downloades ved at klikke på dette link

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.