Efter eksklusion: »Vi har ikke tænkt os at bøje os«

Enhedslisten i Aarhus betragter eksklusionen af Viggo Jonasen som afsluttet, men lokalafdeling vil kæmpe videre for partiveteranen.

Artiklens øverste billede
Ifølge Viggo Jonasen har klagerne over ham bl.a. været, at han har udtalt sig på en måde, som han selv kalder »ringeagtende om Laura Bryhls (Enhedslistens spidskandidat ved kommunalvalget i 2021 og nuværende byrådsmedlem, red.) alder og indsigt«. Arkivfoto: Kim Haugaard

Tidligere byrådsmedlem Viggo Jonasens forsøg på at få sin udelukkelse af Enhedslisten omstødt på partiets årsmøde lykkedes ikke. Men det afholder ikke Viggo Jonasens – nu tidligere – lokale partiafdeling fra at fortsætte kampen for at få eksklusionen trukket tilbage.

Heller ikke selv om Enhedslisten Århus, som er den tværgående enhed for Enhedslistens fire lokalafdelinger i Aarhus Kommune, allerede har meldt ud, at bestyrelsen nu betragter sagen som afsluttet. For Enhedslisten Århus Vest-afdelingen vil kæmpe videre for Viggo Jonasen.


»Vi har ikke tænkt os at bøje os. Derfor vil vi tage sagen op igen via en ny henvendelse til hovedbestyrelsen. Her vil vi slå på, at nogle af anklagerne mod Viggo Jonasen er falske. Vi har bl.a. et vidne, som ikke kan genkende en udlægning af, at Viggo Jonasen skulle have været kommet med sexistiske bemærkninger mod Laura Bryhl (partiets lokale spidskandidat ved kommunalvalget i 2021 og nu sygemeldt byrådsmedlem red.) på et konkret møde,« siger Freddy Jensen, som er medlem af bestyrelsen i lokalafdeling Århus Vest. Afdelingen dækker bl.a. den vestlige del af Aarhus samt Latinerkvarteret, Ceresbyen og andre dele af midtbyen.

Enhedslistens lokalafdelinger i Aarhus er selvstændige enheder med egen ledelse og beslutningskompetence.

Sagen begyndte i offentligheden i marts, da et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse besluttede at ekskludere Viggo Jonasen med øjeblikkelig virkning. Det skete efter en enstemmig indstilling fra partiets forretningsudvalg. Viggo Jonasen har tidligere til JP Aarhus oplyst, at han er blevet ekskluderet »på grund af påstået sexistisk chikane af byrådsmedlemmer, hvilket jeg slet ikke er enig i, at jeg har begået«.

Enhedslisten Århus talsperson Lone Degn, som er medlem af bestyrelse for Enhedslisten i Aarhus Kommune, mener, at sagen er afsluttet i Enhedslisten.

»Vi har ikke mere at sige til sagen. Appelmuligheden er brugt, og der er en tydelig konklusion derfra,« siger Lone Degn med henvisning til, at 178 af 289 partimedlemmer på årsmødet støttede hovedbestyrelsens eksklusion, mens 75 stemte imod. 36 partimedlemmer undlod at stemme.

Heller ikke partiets lokalafdeling Århus Syd støtter Viggo Jonasen.

»Det må stå for folks egen regning, hvis de mener, at Viggo Jonasen er uretfærdigt behandlet. Jeg bakker op om den beslutning, som først hovedbestyrelsen og nu årsmødet har taget. Det tror jeg bestemt, at bestyrelsen i Århus Syd også gør,« siger Lone Jensen, som er repræsentant for Enhedslisten Århus Syd i kommunebestyrelsen.

Heller ikke i Århus Øst ifølge Jesper Steppat, repræsentant for Enhedslisten Århus Øst i bestyrelsen i Enhedslisten Århus, der vurderer, at man her vil umiddelbart ikke går videre med sagen.

»Sagen har ikke været på dagsordenen hos os. I Enhedslisten må vi også gerne mene noget forskelligt,« siger Jesper Steppat.

78-årige Viggo Jonasen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og han har siddet i Aarhus Byråd ad flere omgange. Senest kom han i byrådet den 3. februar 2021, da den daværende partifælle Peter Hegner Bonfils trådte ud af byrådet. Ved kommunalvalget i november 2021 opnåede Viggo Jonasen ikke genvalg.

Laura Bryhl, som har siddet i byrådet siden den 1. januar 2022, er på orlov på ubestemt tid fra byrådsarbejdet af helbredsmæssige årsager. Det har ikke været muligt at træffe Laura Bryhl for en kommentar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.