Fortsæt til indhold
Aarhus

Wassim Hallal vil bringe godt madhåndværk ind i danskernes køkkener

Michelin-kokken fra Frederikshøj står bag en ny produktserie. Over 60 produkter er allerede lanceret, og snart kommer flere til. Visionen er at bringe lokalproduceret velsmag ind i de danske hjem, fortæller Wassim Hallal.

»Ferie? Det har jeg skam ikke tid til,« lyder det muntert fra Wassim Hallal, da JP Aarhus fanger ham over telefonen i påsken.

Og det forstår man måske godt, han ikke har. Stjernekokken Wassim Hallal, der er indehaver af Restaurant Frederikshøj i Aarhus, er en foretagsom herre, der altid har meget på sin tallerken. Men han kan godt finde tid til at snakke om sit seneste påfund i gastronomiens verden.