- For abonnenter
Mens veninderne talte om fyre og fester, kæmpede Cecilie Frandsen mod kræften: Nu er hun ved at finde tilbage på sporet efter sin sygdom, men det er ikke uden besværligheder
Det er fire år, siden Cecilie Frandsen fik den sidste omgang kemo. Hun er flyttet hjemmefra, startet på studie, og hendes hår er atter langt. På mange måder lever hun livet som en typisk 23-årig kvinde. Men hvordan kommer man tilbage på sporet, når sygdom frarøver ens ungdom og for en stund også udseendet?
Første gang Cecilie Frandsen følte sig ung igen var, da hun som 20-årig stod alene midt i et menneskemylder i Sydney Airport. Et par dage forinden havde hun hovedkulds bestilt en flybillet, efter hendes bedste veninde, der arbejdede som au pair, havde inviteret Cecilie Frandsen til Australien. Og nu var hun der endelig. Kun et par uger efter hun blev erklæret kræftfri. Det smagte af frihed, af ungdom. På alle mulige måder noget helt andet, end hvad tilværelsen havde handlet om de seneste to og et halvt år. Da hun kom hjem var hun stadig høj på livet. Som en rus, der ikke ville slutte. Men det gjorde den. For ikke længe efter hjemkomsten ramte virkeligheden.