Rusvikinger indtager Moesgaard Museum

Moesgaard Museum åbner igen for besøgende lørdag den 22. januar. Det sker med en særudstilling om rusvikingerne, der drog østpå og opnåede både magt og rigdom.

Artiklens øverste billede
På udstillingen kan man møde rusvikingerne og følge dem på deres rejser og bosættelser østpå. Foto: Momu

Efter lempelsen af coronarestriktionerne åbner Moesgaard Museum igen lørdag den 22. januar. Det sker med en ny, stort opsat særudstilling, hvor publikum kan møde rusvikingerne og følge dem på deres rejser og bosættelser østpå.

Udstillingen ”RUS – vikinger i øst” rummer fortællinger om mænd og også en del kvinder fra Sverige, Norge og Danmark, der rejste ud i verden for at handle og skabe sig rigdom og ære. Rusvikingerne, som de kaldtes, har færdedes hjemmevant fra Nordatlanten til Det Kaspiske Hav og fra Ishavet til Middelhavet. De var formidable skibsbyggere og søfarere og var drevet af nysgerrighed og eventyrlyst, og deres efterkommere har lagt navn til ordet Rusland.

»Mange af os har et billede af vikingerne som nogle, der drog mod vest, hærgede og plyndrede og vendte hjem igen. Vikingernes togter mod vest til Normandiet og England er veludforskede og -beskrevet. Men deres rejser mod øst over Østersøen og videre ad floderne til Det Byzantinske Rige og kalifatet har vi derimod ikke haft så klart et billede af. Det glæder vi os rigtig meget til at folde ud for publikum i den nye særudstilling, hvor vi tager udgangspunkt i den nyeste viden og fortæller en overraskende historie om vikingerne,« siger Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum.

De seneste årtiers åbning i østlandene har skabt adgang til nye kilder og samarbejder, som har givet et meget mere nuanceret billede af vikingernes færden og ikke mindst, hvad der drev dem.

Rusvikingerne grundlagde byer, stationer for langdistancehandel, transitknudepunkter og opnåede monopol på handlen via de russiske flodsystemer. Møderne med de lokale stammer sker i en blanding af diplomati og blodige kampe, hvor rusmafiaen med tiden fik magt og kontrol over stammefolk og handelsaftaler med kalifatet og Det Byzantinske Rige. Faktisk er der fundet flere skandinaviske genstande fra Vikingetiden i Østeuropa end i Vesteuropa. Til udstillingen er der lånt mere end 2.000 genstande bl.a. fyrstelige grave fra Kiev-riget, skatte af sølv fra kalifatet, våben, smykker og mere dagligdags genstande. Museer i Ukraine, Polen, Letland, Litauen, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og Danmark bidrager til udstillingen med genstande.

Udstillingen er støttet af en række fonde og kan ses til og med den 11. september.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.