Spidskandidat vil have borgerinddragelse: Vi risikerer at få borgerne som modspillere i stedet for medspillere

Når Dorthe Borgkvist bevæger sig rundt i Aarhus og kigger op, kan hun som de fleste andre aarhusianere se, at byen forandrer sig.

Det har hun intet imod. Men måden, det sker på, er noget af det, hun vil forandre, hvis det skulle lykkedes hende at beholde den byrådstaburet, hun har siddet på de sidste fire år. Først som socialdemokrat, siden som løsgænger og nu for sin nystartede liste.

I denne serie taler JP Aarhus med spidskandidaterne for de partier og lister, der stiller op til kommunalvalget i Aarhus. Dorthe Borgkvist er spidskandidat for Liste Trivsel, Velfærd og Reel Borgerinddragelse – og så vil hun tale om den sidste del af listens lidet mundrette navn.

For netop reel borgerinddragelse er det, som Dorthe Borgkvist mener er fraværende i den debat, der i øjeblikket raser om byfortætning, -fornyelse og -udvidelse af Aarhus. Det er på trods af, at det ifølge spidskandidaten er det største problem i debatten.

»Problemet nu er, at når folk bliver inddraget i processen i dag, så fungerer det ikke. Det er information frem for inddragelse. Det er derfor, at vi siger, at vi vil have den reelle borgerinddragelse,« siger Dorthe Borgkvist.

Sidestillet med kommunen

Hvad ligger der helt konkret i reel borgerinddragelse, som du forestiller dig, at det skal være?

»Når man har møder mellem bygherre, kommune og borger har der førhen været møder, hvor man ikke har ført referat. Derfor oplever borgere at sige det samme til kommunen igen, igen og igen, uden at det bliver lyttet til eller udmøntet. Det er mangel på respekt for borgerens deltagelse eller tid, og det er mangel på respekt for lokalområdet,« siger Dorthe Borgkvist, som derfor lægger op til, at der som krav skal føres referat fra møder i forbindelse med byggeprojekter.

Referatskravet er ét af otte forslag, som Dorthe Borgkvist har stillet som byrådsforslag, som byrådet skulle forholde sig til den 10. november. Byrådet nåede dog ikke igennem dagsordenen, og derfor er de otte forslag stadig ubehandlede.

Et andet af forslagene var, at borgerne skal sidestilles med kommunen og bygherre i forhandlinger, når byen skal udvides.

Hvis man som borger oplever, at der skal bygges i ens baghave, vil man så ikke altid have en modstand mod det? Og skal borgerne altid ligestilles så?

»Ja, lad os tage Agerbæksvej,« siger Dorthe Borgkvist med henvisning til det omstridte byggeri i Risskov, hvor et flertal i byrådet i september gav grønt lys for to etagebyggerier trods års diskussioner, høringer og protester,

»Borgerne ville gerne have de gamle erhvervsboliger lavet til boliger. Men de gad ikke, at det var seks etager højt, og at man kunne kigge lige ned i deres haver. Det giver jo god mening. Da jeg talte med borgerne derude, sagde de, at de var åbne for al slags diskussion, men at de ikke fik noget gennemført. Borgerne siger jo ikke, at der ikke må komme nye til lokalområdet. Men vi skylder borgerne den respekt at lytte til dem og handle med dem.«

Der er jo mulighed for at indsende høringssvar, hvis der er forslag til bebyggelse i lokalområdet. Hvorfor er det ikke nok?

»I høringsfasen er det typisk for sent at komme ind. Der er lavet tegning og oplæg til færdigbebyggelse. Man har forsøgt at lave følgegrupper for borgere i de her sager, men det har jo vist sig, at de ikke får nogen indflydelse.«

Risikerer man ikke at stoppe udviklingen i kommunen?

»Nej. Hvis man fortæller borgerne, at de skal hjælpe med at beslutte, hvor det er bedst at bygge, så er jeg sikker på, at de vil tage opgaven på sig med at bestemme, hvor det kan passe og hvor kan det ikke passe. Det her stopper ikke udviklingen, men det sikrer, at borgerne ikke bliver kørt fuldstændig over.«

Modspiller, ikke medspiller

I dag repræsenterer Dorthe Borgkvist Liste Trivsel, Velfærd og Reel Borgerinddragelse i Aarhus Byråd, hvor hun er medlem af Børne- og Ungeudvalget.

Hun blev i 2017 valgt som én af 13 socialdemokrater til byrådet. Siden meldte hun sig ud af partiet, og i dag forklarer hun, at det blandt andet var den reelle borgerinddragelse, hun ønskede mere fokus på.

Den reelle borgerinddragelse er ikke kun vigtig for borgerne, pointerer Dorthe Borgkvist. Den er også nødvendig, for at byrådet i fremtiden kan fungere. Overser man borgerinddragelse får man nemlig borgerne som modspillere i stedet for medspillere, mener Dorthe Borgkvist.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke netop er demokrati, der udfolder sig, når man som vælger giver et mandat til, at en politiker kan træffe de svære beslutninger om eksempelvis byudvikling, er Dorthe Borgkvist afvisende.

»Du kan ikke styre en by blot 31 mennesker,« siger hun, med henvisning til antallet af pladser i byrådet.

Veto eller kompromis

Når der i fremtiden skal bygges i Aarhus til de 450.000 aarhusianere, der ifølge kommunens egne fremskrivninger vil være i byen i 2050, så skal borgerne inddrages i en forhandling, hvor der skal findes en aftale. Men hvem skal egentlig inddrages og sidde med ved bordet, når der i fremtiden skal udvikles? Hvilke borgere er lokale nok til at blive inddraget?

»Det skal være en trepartsforhandling. Alle der kender området rigtig godt og det erhvervsliv, der ligger i området, skal kunne komme med inputs til lokalområdet.«

Udviklingen forudsætter jo så, at man finder hinanden i de trepartsforhandlinger. Hvis der er et byggeprojekt, som borgerne ikke kan se sig i og er lodret imod. Skal der så være mulighed for, at de kan vetoe?

»Det her handler ikke om veto. Det handler om at finde hinanden og gå på kompromis.«

Og hvis man ikke kan det?

»Det skal man.«

Når du skal have alle til at blive enige om noget, er der så ikke en risiko for, at man får et meget konservativt resultat eller at forhandlinger måske står i stampe?

»Jeg synes, det er respektløst over for borgerne at sige det. Hvorfor skulle de være konservative? De fleste borgere ved, at mange gerne vil bo i Aarhus. De fleste har fuld respekt for, at der skal udvikles, de vil bare gerne give deres besyv med,« siger Dorthe Borgkvist.

Med sin liste håber hun at være den første, der fører en liste, der ikke er opstillet på landsplan, i Aarhus Byråd ved et valg.

Når man er et nyt indslag i kommunalvalget, handler det om at slå sit navn fast. Det ved hun godt, Dorthe Borgkvist, og derfor deles der foldere ud og deltages i vælgermøde. Samtidig har hun holdt åbne møder for vælgerne tre gange om ugen for interesserede.

Sammen med tre andre kandidater forsøger hun at vinde mandater til den nyoprettede Liste Trivsel, Velfærd og Reel Borgerinddragelse.

»Jeg tror, det har en betydning, at jeg har siddet i fire år, og at jeg har siddet som løsgænger. Der er jo nogle, der kender mig i hvert fald. Det må være første skridt. Så må vi se, hvad der kommer,« siger Dorthe Borgkvist.

Hvem er du privat?

»Jeg er jo erhvervskvinde. Jeg er direktør og indehaver af en privatklinik. Jeg er gift og har to voksne børn og bor i Harlev. Min erfaring de sidste fire år sammen med min erhvervserfaring gør, at jeg kan se, hvor der er huller i systemet.«