Vejstrid bliver til vejfest: Kommunen må til lommerne
Torsdag oplyste Aarhus Kommune borgerne i Heibergsgade om, at gaden er kommunal. Dermed stopper seks års strid.
Det var en streg på vejen, der fik beboerne til at trække en streg i sandet. Nu visker kommunen den usynlige streg ud og lægger op til vejfest i Heibergsgade.
Hidtil har den ene halvdel af Heibergsgade været kommunal og den anden privat. Men torsdag morgen fik de 179 beboere i Heibergsgade besked i e-boks om, at hele vejen bliver kommunal.
Det er så dejligt, det er seks års hårdt arbejde, der er afsluttet. Det er vores retfærdighedssans, der har været trådt under fode.Henrik Schmidt, beboer i Heibergsgade