Statens arkiver flyttede til Viborg for seks år siden, men kritikken lever stadig
Mens København for nylig blev en læsesal rigere, må historielystne aarhusianere stadig affinde sig med, at de nærmeste arkivalier findes i Viborg. Det er kritisabelt i et studiemiljø af Aarhus’ størrelse, mener en historielektor på Aarhus Universitet.
Mens Det Kgl. Bibliotek og Rigsarkivet i 2020 indviede en fælles forsknings- og læsesal i København, må aarhusianere på sjette år drage mod Rigsarkivets læsesal i Viborg.
Det er situationen, efter at Erhvervsarkivet i Vestergade lukkede i 2015 – med store protester til følge. Og kritikerne findes endnu, bl.a. hos historiker på Aarhus Universitet og i…