Fortsæt til indhold
Aarhus

Ulovlig arbejdsnedlæggelse: Vrede sygeplejersker demonstrerede foran indgangene til AUH

Mandag morgen nedlagde flere sygeplejersker arbejdet på Aarhus Universitetshospital (AUH) i protest mod regeringens lovindgreb, der lørdag stoppede den ugelange strejke.

Mandag morgen nedlagde flere sygeplejersker på de forskellige afdelinger arbejdet mellem klokken otte og ni på AUH. De stod foran indgangene – vrede og frustrerede over regeringens indgreb i den ellers næsten rekordlange strejke. Arbejdsnedlæggelsen var ulovlig, da den bestod af en kortere arbejdsstandsning i arbejdstiden uden arbejdsgivers tilladelse.