Seks boligområder i Østjylland er på kanten til status som parallelsamfund

Fire boligområder i Aarhus, et i Silkeborg og et i Skanderborg har sammen med en række andre af landets boligområder tirsdag dannet grobund for en ny politisk aftale på Christiansborg.

Årsagen er, at disse seks boligområder ifølge Indenrigs- og Boligministeriet er på kanten af at blive et parallelsamfund. Fremover vil områderne blive kategoriseret som forebyggelsesområder, og med titlen følger en række nye kommunale redskaber for at kunne ændre demografien, så den bliver mere divers, og så flere med arbejde og uddannelse vil bosætter sig.

Nye kommunale redskaber

Et af de nye kommunale redskaber, der i forbindelse med aftalen kan benyttes i de seks nyudpegede områder, er strategisk nedrivning af boliger. Et værktøj, Aarhus Kommune allerede har benyttet sig af tidligere i Bispehaven og Gellerupparken i forbindelse med parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

Socialrådmand Kristian Würtz (S) tager positivt imod aftalen og mener, at det er klogt at sætte forebyggende ind. På sigt kommer der dog til at mangle billige boliger, såfremt boliger i de nye områder skal rives ned.

»De øgede muligheder for at lave fysiske forandringer, passer ret godt ind i vores krav. Men vi vurderer allerede i dag, at vi mangler 200 billige boliger om året,« siger rådmanden og uddyber:

»Det er en alvorlig mangel i aftalen, at der ikke er initiativer, der giver os adgang til nye billige boliger. Hvis vi skal udviklingen til livs, skal vi både sætte ind med sociale indsatser, jobindsatser og byudvikling i områderne. Men vi skal også have mulighed for at bygge nye billige boliger andre steder i byen.«

Også teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) er glad for aftalen og kommunens øgede handlemuligheder. Han mener, at strategisk nedrivning af almene boliger i de nyudpegede områder vil styrke beboersammensætningen.

»Jeg hilser det rigtigt velkommen, at vi får flere værktøjer ude i kommunerne, så vi i samarbejde med boligselskaberne kan forebygge, at flere områder vælter og bliver til parallelsamfund,« siger han og uddyber:

»Nogle af de boligområder, som er på grænsen til at kunne blive parallelsamfund eller udsatte boligområder, kommer allerede nu til os, fordi de gerne vil omdanne og rive bygninger ned. Aftalen falder rigtig fint ind i den dagsorden, vi har her i byen.«

Bünyamin Simsek er desuden enig med Kristian Würtz i, at der mangler midler til at opføre billige boliger andre steder i kommunen.

Opdatering af tidligere lovgivning

Derudover bliver der ifølge aftalen indført obligatorisk fleksibel udlejning i områderne. Det skal sikre fortrinsret til boligsøgende i arbejde og uddannelse. Aftalen indebærer også, at alle kommuner fremover kan indgå frivillige aftaler uden tidsbegrænsning med private udlejere om kommunal anvisning til deres boliger.

De private udlejere kan godtgøres, og staten kan refundere kommunernes udgifter med op til 30.000 kr., lyder det i aftalen.

Også parallelsamfundslovgivningen fra 2018, hvor regeringens såkaldte ghettoliste blev indført, får en opdatering.

Det indebærer en stramning af reglerne om bytte og fremleje i udsatte boligområder, som f.eks. Bispehaven og Gellerupparken. Boligområder får nu fem år mod tidligere fire år til at vende udviklingen, før antallet af almene boliger skal nedbringes, for at gøre området mere interessant.

Endelig er der med den nye aftale afsat 500 mio. kr. af Landsbyggefondens midler, så den samlede ramme fra 2018 også kan dække indsatser i de nye udviklingsplaner.