Larm fra Skanseparken generer naboerne: »Jeg plejer at sove med ørepropper. Det er jeg nødt til om sommeren«

Aarhus har mange urbane grønne områder at byde på. Mølleparken, Botanisk Have, Ingerslevs Boulevard. Og så er der Skanseparken, der er placeret i hjertet af bydelen Frederiksbjerg, afgrænset af Heibergsgade, Marselisborg Allé og Svendborgvej.

Det gode vejrs fremstød har for de grønne områders tilfælde en slags magnetisk tiltrækning på aarhusianerne, også i de sene aftentimer, hvor festen for alvor bryder ud i lys lue. Det er dog ikke uden kvaler for naboerne til Skanseparken, der bøvler en del med festende unge i området.

Torben Kristholm går ude i formiddagssolen foran de pastelfarvede lejligheder på Strandparken. Med et tryk på opsamlertangen får han først fat i et henkastet cigaretskod, derefter en ældre McDonald’s-pose. Begge dele ryger ned i den medbragte affaldssæk.

Torben Kristholm er nabo i første parket til den populære park, og han er generet af støjen fra festerne – rigtig meget endda.

»Jeg plejer at sove med ørepropper. Det er jeg nødt til om sommeren. Vi kan ikke have åbne vinduer, for larmen står på til to-tretiden,« er en af hans første bemærkninger, da JP Aarhus spørger ham om problemerne.

»Bygningerne her virker som en forstærker. Lyden bliver kastet frem og tilbage. Jeg ved, at stort set samtlige beboere her i Strandparken er kraftigt generet af det,« tilføjer Torben Kristholm.

Nu bor du jo i midten af en storby. Må man ikke tage lidt larm med også?

»Der er to sider af det hele tiden, for de unge mennesker skal også have lov til at være her. Jeg har selv været ung engang, og vi støjede da også. Men vi havde ikke en soundboks,« siger han med et grin.

Larmen er dog ikke nået til Skanseparken endnu i år.

»I år har det ikke været galt – endnu. Vi ved, det kommer,« afslutter Torben Kristholm.

Dilemmafyldt

Foran opgangen på Marselisborg Allé sidder Søren Milling på trappestenen. Han afventer en vogn, der skal fragte ham og alle hans ting til en ny lejlighed på Langenæs.

»Det er nu ikke derfor, jeg flytter, men jeg kommer ikke til at savne Skanseparken. Det gør jeg virkelig ikke,« konstaterer Søren Milling, der ligesom andre naboer til parken også har været generet af støjen.

»Det er simpelthen så dilemmafyldt. Forståelsen er kæmpe stor i forhold til de unge mennesker, som ikke har noget sted at tage hen, og selvfølgelig sker der sådan nogle ting,« siger Søren Milling og fortsætter:

»Men samtidig er soundboksen blevet ... opfundet. Det var meget sjovt lige i starten, men så gik det helt amok sidste år. De spillede simpelthen så højt og til sent ud på natten. Naboerne og jeg snakkede om, hvad vi skulle gøre, men vi blev nødt til at blive ved med at ringe til politiet.«

Både Søren Milling og Torben Kristholm mener, at der bør være andre steder at holde fest end et boligkvarter.

»Hvorfor kan man ikke trække ud i Mindeparken eller ned på Tangkrogen, hvor der ikke bor så mange? Jeg ved godt, at man også holder fest de steder, men jeg kan ikke forstå, at man skal gøre det inde midt i byen,« afslutter Torben Kristholm.