Fortsæt til indhold
Aarhus

De fem søstre overtog slæbet for havnearbejderne

Opførelsen af siloanlægget De fem søstre på Aarhus Havn var et ingeniørmæssigt mesterværk. Søstrene kom fra start til at revolutionere arbejdet med korn og foderstoffer, og siloanlægget har som blot 24 andre danske industrianlæg status af nationalt industrimindesmærke. Vil et højhus på ryggen af den sjette søster på Mindet 6 kaste skygger over det?

De fem søstre.

Navnet smager godt – og er velkendt – for aarhusianere, der bare har den mindste interesse i byens historie eller livet på havnen.

Søstrene blev opført i 1925-1927 og kom ligefrem til at revolutionere arbejdet med korn- og foderstoffer. Gennem de snart 100 år har de bare passet deres arbejde og ellers ikke gjort megen væsen af sig.

Men nu…