Bøger, undergrundsmalere, "Lost in Translation" og Northside har alt sammen en plads

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Der ligger en del bøger, 12 for at være helt præcis. Lige nu er jeg ved at læse ”A Good Disruption”, som handler om at bygge en cirkulær økonomi. Den er skrevet af nogle tyske McKinsey-konsulenter. Jeg skal undervise i bæredygtighed på et Master Program i Madrid næste år, så jeg prøver at blive helt opdateret. Jeg har også ”Humanocracy” af en af mine helte, Gary Hamel. Derudover er jeg ved at læse ”Jeg bor på et bjerg” af Hanshan. Det er Kinas vigtigste digter. Jeg læser rigtig meget poesi, er netop begyndt at læse Peter Laugesen, som er dejlig produktiv. Jeg har f.eks. læst ”Vadehavet”, som var imponerende fin.

Hvem er din yndlingsforfatter?

Richard Ford. Jeg har selvfølgelig læst hele hans forfatterskab. Det centrale er de fire bøger om Frank Bascome, hvor hovedpersonen kommenterer og reflekterer over et relativt stilfærdigt liv. Han skriver ganske enkelt som ingen andre. Jeg havde den store oplevelse at møde Ford for et par år siden, hvor vi drak en kop kaffe sammen en halv times tid og diskuterede litteratur og forfattere. Det endte med, at jeg fik en række læseanvisninger med hjem.

Hvilken bog burde alle læse?

Virginia Woolfs ”To the Lighthouse”. Læs den om muligt på engelsk (den er selvfølgelig oversat til dansk). Hun skriver så drømmende og smukt. Det er en af verdens bedste bøger. Jeg er inde i et flow, hvor jeg forsøger at få læst alle klassikerne, og hun er efter min mening rent faktisk bedre end James Joyce.

Hvilken bog bør ingen læse?

Jeg har et princip om altid at læse en bog til ende, så jeg må indrømme, at jeg har læst en del dårlige bøger. Men jeg har så også evnen til at glemme dem igen. En mere positiv tilgang til spørgsmålet er, at jeg har læst en bog som Daniel Kahnemans ”Thinking, Fast and Slow”. Den er næsten umulig at læse, det svarer lidt til at læse skatteret, men den er til gengæld forrygende at lytte til, mens man kører bil, hvor man kan tage den i små bidder.

Hvad hører du af musik?

I min barndom voksede jeg op med Miles Davis og Chet Baker. Bibelen er stadig albummet ”Kind of Blue”. Musik var min store interesse, før jeg forsvandt ned i kunsten. Jeg hører rigtig meget elektronisk, og mine tre døtre holder mig særdeles godt opdateret. Lige i øjeblikket er det: 070 Shake, Kaytranada, Against All Logic og FKA Twigs, men også klassikere som Spleen United eller pop som danske Phlake. Endelig, når jeg er i humør til det, hører jeg også tung blues som Jack White og Kenny Wayne Shepherd. Det er svært at vælge få – på bare én af mine playlister på Spotify har jeg 690 sange.

Hvilken koncertoplevelse har været din bedste?

Også her er det er utrolig svært at vælge, da jeg elsker livemusik. Det må nok være David Bowie, som jeg så som teenager i Berlin. Jeg har set ham live tre gange.

Hvilken film glemmer du aldrig?

Det er nærmest en familieaffære. Jeg bliver ved med at vende tilbage til ”Lost in Translation” af Sofia Coppola. Filmen er ret tæt på mit eget liv med 200 rejsedage om året i 20 år og samtidig fascinationen af og glæden ved at lære nye ting og nye kulturer. Den anden film er hendes far Francis Ford Coppolas film ”Dommedag nu”, som er en filmatisering af Joseph Conrads bog ”Mørkets Hjerte”. Både film og bog er et monument, og specielt bogen er meget relevant i dag med revurderingen af kolonialismen.

Hvilket kunstværk er vigtigt for dig?

Jeg er altid i flux. Jeg er omgivet af kunst hjemme og på arbejde. For tiden er det nok Bernd og Hilla Bechers ni værker, ”New York Watertowers”, som er fotograferet over 12 år. De hænger i min gang. Det er der, hvor contemporary fotografi begyndte at rykke.

Et andet værk, som betyder meget for mig er Regnbuen på taget af Aros, ”Your Rainbow Panorama” af Olafur Eliasson. Når du kører igennem Aarhus aften og nat, er det ganske enkelt fantastisk, som et stykke nutidskunst bliver integreret ind i byen og er relevant for os alle.

Hvem er din yndlingsmaler?

Det er helt klart Raymond Pettibond. Han kommer ud af undergrundsmiljøet i Los Angeles. Han er LA – Noir, hvor han blander litteratur, politik og filosofi. Helt skørt, at han ikke har haft en stor udstilling i Danmark endnu.

Hvad er din seneste kulturoplevelse?

Den lille kunsthal Virserum midt i de svenske skove, hvor jeg så en installation af bl.a. den italienske kunstner Monica Bonvicini. Den omhandlede hendes opvækst i Norditalien.

Hvilken kulturoplevelse har overrasket dig mest?

Northside. Jeg er ikke rigtig til festivaler, men Northside har taget mig med storm. Ofte et imponerende program og en helt særlig stemning.