Fortsæt til indhold
Aarhus

Stor politiaktion i Aarhus: Mand havde vandgevær i bus

Østjyllands Politi oplyser, at det tirsdag eftermiddag har været tilstede i området omkring Frydenlund, hvor de havde fået meldinger om, at en mand havde en geværlignende genstand.

Mandag eftermiddag var bevæbnede betjente tilstede ved en lejlighed i nærheden af Frydenlund i Aarhus. Politiet var rykket ud, da de havde modtaget en anmeldelse om en mand med et skydevåben.

Politiet fandt hurtigt manden, som forklarede, at der var tale om et vandgevær. Politiet rettede sin opmærksomhed mod en lejlighed nær Frydenlund, hvor betjentene kunne verificere mandens påstand.

»Kl 12.43 fik vi anmeldelse om, at en mand var steget på en bus i Frydelund, Aarhus, med geværlignende genstand. Han steg kort efter af bussen og vi fandt hurtigt frem til manden. Geværet viste sig at være vandgevær, og han vil blive sigtet efter ordensbekendtgørelsen,« skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet var stadig tilstede i området omkring kl. 14 og ved ikke hvornår, de forlader området. De oplyser dog at situation ikke længere er farlig.