Klank Efterskole holder fast i håbet om at genåbne den 15. marts

Julehjerter og klippe-klistrede stjerner hænger stadig fra loftet, og papirnisser sidder klistret på vinduesruden. Trækalenderen i karmen viser den 13. december. Nok er dyner og puder foldet og ligger uden betræk på sengen, men der står stadig kiks på hylderne, og polaroidfoto-væggen med unge mennesker hænger stadig og smiler tilbage til en.

Værelserne på Klank Efterskole i Galten ligner nogle, som er blevet forladt i al hast. Som en tidslomme med beretninger om sidst, der var liv på gangene. For over to måneder siden blev landet lukket, og efterskoler som den i Galten måtte sende eleverne hjem på en tidlig juleferie. En ferie, som eleverne aldrig rigtig er vendt tilbage fra.

Onsdag formiddag kom de udmeldinger fra regeringen som forstanderen på efterskolen, Klaus Larsen, ikke havde håbet på, men alligevel havde forventet.

»Med baggrund i det, som er blevet sagt de seneste dage, var det dét, jeg havde forventet. Altså at vi ikke kom i gang,« siger han.

Modsat sine kolleger i Vest- og Nordjylland, inklusive de nærliggende kommuner Ikast-Brande og Viborg, kan Klank Efterskole ikke byde sine 124 elever velkommen fra den 1. marts. Der var dog et lyspunkt i regeringens udmelding. Forstanderen glæder sig over, at man vil se på muligheden for at åbne landets grund- og efterskoler den 15. marts, hvis smittetallene tillader det.

»At have noget fast i udsigt kommer til at betyde rigtig meget for os. Nu har man noget at gribe efter,« siger Klaus Larsen.

Tomheden spøger

Klaus Larsen fortæller, hvordan efterskolens lokaler har været mærkelige at gå på arbejde i de seneste to måneder. Ligesom når alting står stille i sommermånederne, og det er bestemt ikke sådan, han foretrækker det.

»Det bliver lidt spøgelsesagtigt med de tomme lokaler. Det er en gammel efterskole, den er fra 1868, og vi har nogle vandrehistorier om den første forstander, som kommer og spøger. Man kan næsten fornemme det, når her er tomt,« siger han smågrinende og fortsætter:

»Det er underligt, fordi det er ikke det, som det er beregnet til. Det er beregnet til liv og glade unge mennesker.«

Forstanderen lægger heller ikke skjul på, at perioden især har været hård for eleverne, som savner samværet, og for personalet, som også har måttet genopfinde sig selv.

»Vi er ved at vænne os til det og bliver bedre og bedre til online undervisning og arrangementer. Men det trækker tænder ud på os alle sammen, og ikke mindst er det synd for eleverne, at de ikke kan komme tilbage og være sammen,« siger han.

Kampgejsten lever videre

Han roser dog især den fortsatte kampgejst, som de unge mennesker og personale har, på trods af at man snart går ind i nedlukningens tredje måned. En kampgejst, som lover godt for fremtiden, uanset om de vender tilbage den 15. marts eller senere endnu.

»Der er en kampånd herude. Det er noget, vi skal stå sammen om, og noget, vi skal klare. Og hver gang der kommer en nyhed om, at vi lige skal vente 14 dage mere, tager vi en dyb indånding og siger: Så strammer vi ballerne, og så kører vi en gang til. Der er en kampgejst og en tro på, at man kan komme tilbage, og at man kan få en god afslutning,« siger han.