Konflikt om skæring af vandplanter i Gudenåen når nye højder

Trimning af vandplanter har i flere år været et debatteret emne – både på landsplan og i Silkeborg Kommune. Særligt siden borgmesteren i Silkeborg Kommune, Steen Vindum (V), i september igangsatte en ekstraordinær grødeskæring i Gudenåen.

Nu er der indgivet to klager over borgmesterens beslutning.

Den ene klage er indgivet til Ankestyrelsen af Peter Sig Kristensen (Ø), der er byrådsmedlem og bl.a. medlem af Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune. Han klager over beslutningsprocessen fra Steen Vindums side – eksempelvis at der bliver taget 200.000 kr. fra Klima- og Miljøudvalgets budget til den ekstraordinære grødeskæring.

Den anden klage er indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Den omhandler, at Gudenåen er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt Natura 2000, beskyttede naturområder i EU, og at de ekstraordinære grødeskæringer derfor er ulovlige.

Der er et regulativ for Gudenåen og de kommuner, den løber igennem, som blandt andet beskriver grødeskæringsreglerne. Heri står det, at grødeskæring må finde sted én gang om året i perioden 15. juni til 1. august.

Et stort flertal i Silkeborg Byråd besluttede imidlertid i november 2019, at der skulle vedtages et nyt regulativ. Det nye regulativ er netop blevet godkendt af Klima- og Miljøudvalget, og det skal nu behandles af forvaltningen, inden det kommer i høring.

Ualmindelige situationer

Peter Sig Kristensen har valgt at klage over, at borgmesteren traf beslutningen uden om byrådet og Klima- og Miljøudvalget, samt at beslutningen har taget midler fra udvalgets budget.

»Det handler om den politiske proces, og ikke om selve grødeskæringen var lovlig eller ulovlig. Det er den politiske proces, jeg kan gøre noget ved,« forklarer Peter Sig Kristensen.

Klagen, Peter Sig Kristensen har indgivet, har imidlertid ikke fået Steen Vindum til at tvivle på sin beslutning.

»Jeg har taget klagen til efterretning, og så må vi få den afklaret af Ankestyrelsen. Jeg fastholder, at jeg som borgmester har mulighed for at foretage ekstraordinære grødeskæringer – det har vi gjort tre gange før uden at få klager,« siger Steen Vindum.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening fokuserer, modsat Peter Sig Kristensens, på selve grødeskæringen og lovgivningen om den. Fokus ligger på, at Steen Vindum bl.a. traf beslutningen på baggrund af et brev, han fik fra den daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V).

I dette brev står der, at der kan foretages hyppigere grødeskæring, men at muligheden er begrænset til situationer, der er ualmindelige.

»Vi mener ikke, at fire ekstraordinære skæringer inden for de seneste fem år kan betegnes som ualmindelige situationer længere, og at der dermed ikke kan findes noget, der begrunder den ekstra skæring,« siger Henning Mørk Jørgensen, der er vandpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Det er dog ikke et argument, Jarl Gorridsen (V) er enig i. Han er tidligere formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, og han sidder fortsat i byrådet.

»For mig er det en ekstraordinær situation. Det er jo ikke fire gange på fem år – det er fire gange på flere hundrede år. De gamle kroer, der er blevet oversvømmet ved Gudenåen, har aldrig oplevet noget lignende,« siger han.

Mulig tredje grødeskæring

Steen Vindum lægger vægt på, at oversvømmelserne, ud over at beskadige boliger og erhvervsbyggerier, også beskadiger naturen omkring åen – eksempelvis egetræerne, der kan drukne.

»Vi prøver at finde balancen mellem beskyttelse og benyttelse. Vi er ikke onde mennesker, der fjerner sårbar natur, fordi der skal ledes vand væk. Men der skal bare ledes noget vand væk,« siger han.

Han vil ikke afvise, at en tredje grødeskæring kan komme på tale, da der indtil videre har været meget solskin i september og oktober, hvilket gør, at grøden ikke er faldet.

For Danmarks Naturfredningsforening er det vigtigt at få stoppet de ekstraordinære grødeskæringer for at passe på miljøet i Gudenåen, og den har bedt om at få klagen hastebehandlet for at undgå en tredje skæring.

»Det mest problematiske og sørgelige er, at jo mere man skærer grøde på strækningen, jo oftere skal man skære, og jo mere forværrer man problemet – samtidig med at man ødelægger vandmiljøet. Jeg synes, det er problematisk, at der bliver brugt skattemidler på at ødelægge naturen,« siger Henning Mørk Jørgensen.

Jarl Gorridsen mener dog ikke, at man endnu har set eksempler på, at de hurtigst voksende vandplanter er i overtal.

»Jeg slår mit græs, selv om jeg ved, at det kommer igen, og selv om jeg ved, at det måske endda vokser hurtigere, end hvis jeg ikke slog det. Vi vil jo ikke klippe hver anden onsdag, og de hurtigst voksende planter er ikke i overtal. Det er et skrivebordsargument, som ikke har rod i virkeligheden,« siger han.

De forskellige parter i sagen kan ikke blive enige om, hvad løsningen på oversvømmelserne er. Dem, der er imod hyppigere grødeskæring, mener, at der skal igangsættes fælles løsninger – som pumper, jordvolde og opkøb af jord, så man kan lave kontrollerede oversvømmelser.

Det er dog ikke så let, siger Steen Vindum.

»De her løsningsforslag er ikke et alternativ til ekstra grødeskæring, det er et supplement. Ekstra grødeskæringer gør det ikke alene, men det er svaret, mens vi får implementeret andre løsninger.«

Hvis der kommer en tredje grødeskæring, bliver det ifølge Steen Vindum inden vinteren går i gang.