Securitas-vagt anmeldt for voldelig episode mod beboer på Kilebo

En Securitas-vagt på bostedet Kilebo i Tilst har i forbindelse med en magtanvendelse taget kvælertag på den 25-årige beboer Frederik Balleby, der har autisme og mentalt svarer til en fireårig.

Ifølge Frederik Ballebys mor, Britta Ponti, har hendes søn haft det svært på Kilebo i lang tid på grund af lav bemanding og skiftende personale. En sag, som avisen tidligere har skrevet om. Det har skabt en stressfyldt hverdag for beboerne, der, på grund af deres handicap, bør have så meget ro og stabilitet som muligt. Uden den ro kan beboere som Frederik Balleby blive udadreagerende. Den 6. august gik det så galt. En magtanvendelse blev så voldsom, at Aarhus Kommune har anmeldt den til politiet.

Ifølge indberetningen, hvor pædagogen, der var sammen med Frederik Balleby, har beskrevet episoden, gik det galt, da den 25-årige beboer iklædt flere lag tøj skulle til gymnastik i en meget varm bygning, hvor vinduer og døre plejer at være lukkede.

Den 6. august var midt i den hede sommervarme med op til 30 grader i Aarhus, og på grund af varmen skulle døre og vinduer åbnes. Den slags forandringer skal Frederik Balleby dog forberedes på, ellers kan han ikke rumme det, og så eskalerer situationen.

Det gjorde det denne dag, og beboeren blev voldsom. Først råbte han op og slog og sparkede på ting. Til stede var foruden pædagogen en Securitas-vagt, som kommunalt betegnes som ”støtteperson”. Da vagten sagde noget, eskalerede det til spytteri, nappen og kradsen. Uden at få tegn til det fra pædagogen greb vagten ind.

Ifølge indberetningen gik vagten ad fire omgange hårdhændet til Frederik Balleby. Først blev han skubbet op mod en væg og fik vredet armen om. Den anden gang blev han trukket ned bagfra og holdt nede. Og to gange derefter greb vagten ham om halsen og råbte ham ind i hovedet.

»Den sidste var så voldsom, at undertegnede valgte at gå fysisk ind og tage fat i støttepersonens hånd og fortælle støttepersonen, at han skal stoppe nu,« skriver pædagogen i indberetningen, hvoraf det fremgår, at hændelsen nu er anmeldt til politiet.

Britta Ponti fik først otte dage senere besked om, hvad der specifikt var sket, da pædagogen ringede til hende.

»Da hun forklarer mig, hvad der er sket, bryder vi begge to sammen. Vi sidder begge i telefonen og græder. Prøv at forestille dig, at nogen gør det ved dit barn,« siger Britta Ponti

Hun er særdeles kritisk over for, at kommunen bruger Securitas-vagter, selv om hun har forståelse for, at der kan være brug for beskyttelse, når Kilebos medarbejdere ifølge hende ikke får uddannelsen, rammerne og værktøjerne til at håndtere konflikter.

»De nye vagter er meget konfliktoptrappende og konfronterende. Flere gange har jeg måttet bede dem flytte sig lidt. De har stået alt for tæt på og stirret, og så presser man altså et ungt menneske med autisme. De kender ikke diagnoserne. Når man har med mennesker med autisme at gøre, skal man have lavt stemmeleje, være rolig og agere roligt. De gør det stik modsatte. De ved ikke, hvad de laver,« lyder moderens dom.

Socialchef i Aarhus Kommune Erik Kaastrup-Hansen så helst, at det ikke var nødvendigt med eksterne vagter.

»Min drøm er, at vi har et socialpædagogisk indhold, som er tilstrækkeligt, så vi undgår at bruge vagter. For det er jo en nødforanstaltning. Brugen af vagter er for at passe på borgerne, andre borgere eller medarbejdere, så vi kan tage vare på deres sikkerhed.«

Socialchefen kan ikke udtale sig om den konkrete sag om 25-årige Frederik Balleby, men understreger, at det altid er pædagogernes beslutning, om vagterne skal gribe ind.

»Det er altafgørende, at aftalerne er klokkeklare. Der er ingen tvivl om, hvem der har hvilke opgaver, og det er det pædagogiske personale, der vurderer situationen og aktiverer vagten, hvis de vurderer, at der er behov for et indgreb.«

Vagter er meget til stede og indgår i vagtplaner. Var det ikke hensigtsmæssigt, at de havde en viden om, hvordan man håndterer autister?

»Jo, men vagter arbejder ikke socialpædagogisk. Grundlæggende er de der for at sikre, at ingen kommer til skade. Dét er opgaven. Når vi bruger vagter, der ikke har en pædagogisk faglig tilgang, er det, når den socialpædagogiske værktøjskasse ikke er tilstrækkelig.«

Får den aktuelle sag jer til at overveje, om I skal kræve vagtuddannelse i, hvordan man håndterer autister?

»Det afgørende er, at aftalerne er klokkeklare. Det må der ikke være tvivl om, og det giver denne episode også anledning til, at vi skal drøfte med Securitas.«

Men ikke en drøftelse om uddannelse til at håndtere autister?

»Nej. Vi skal have en ambition om – og det har vi – at vi kan skabe en så stabil struktur for borgerne, at vi kan undgå at bruge vagter. Men i nogle perioder og situationer er det nødvendigt. Vi har ikke brug for to meter høje og brede socialpædagoger. Vi har brug for socialpædagoger og så god en værktøjskasse, struktur og faglighed, at det er nok. Men virkeligheden er, at det ikke altid er nok i perioder af nogle borgeres liv.«

Hos Securitas bekræfter områdechef Caspar Høg, at der er en politisag, men ingen sigtelse. Og han understreger, at vagten og pædagogen har to forskellige opfattelser af, hvad der skete.

Er der også uenighed om, at det fysiske indgreb skete som beskrevet?

»Det vil være dumt af mig at udtale mig om. Det vil jeg lade politiet vurdere. Det er det bedste, jeg kan gøre nu,« siger han og forklarer, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Caspar Høg oplyser, at vagterne er uddannet i nødværge og nødmagt, men at de ikke har fået en pædagogisk uddannelse.

»De skal jo ikke være pædagoger. De har intet med pædagogik at gøre, kun med sikkerhed. Så de har den fornødne uddannelse inden for vagtbranchen, som skal til for at skabe et sikkerhedsmæssigt forsvarligt miljø.«