Anholdt med narko i bilen

Onsdag kl. 16.35 kørte en patrulje fra Østjyllands Politi på Rytoften i Aarhus V, da betjentene bemærkede en bil, som de ville lave en rutinekontrol af. I bilen sad der en 19-årig mand bag rattet og en 18-årig mand på passagersædet. Betjentene mistænkte føreren for at være påvirket, hvilket blev bekræftet ved en narkometertest, der gav udslag for cannabis. Den 19-årige fører blev derfor sigtet for narkokørsel.

Ved efterfølgende ransagning af bilen fandt betjentene flere små poser med hash og skunk, som ingen af de to mænd i bilen ville vedkende sig, oplyser døgnrapporten. Begge mænd blev dog sigtet for salg af narkotika. Efterfølgende ransagede betjentene et kælderrum, som den 19-årige havde en nøgle til, og her blev der fundet flere små poser med hash og et kontantbeløb.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen