31-årig skabte utryghed på banegården

Østjyllands Politi måtte ifølge døgnrapporten to gange mandag aften anholde en 31-årig mand, som skabte uro og utryghed ved banegården i Aarhus.

Kl. 17.34 ringede nogle vagter på stedet til politiet, da den 31-årige var nærgående over for flere piger og råbte og truede flere vagter.

Da patruljen ankom, forklarede den 31-årige, at han skulle med et tog. Han blev derfor bedt om at gå ned på perronen og fik besked på ikke at opholde sig i banegårdshallen. Den anvisning nægtede den 31-årige at følge, og han blev derfor anholdt og taget med på politigården.

Nogle timer efter blev han løsladt, og kl. 21.29 var den gal igen. Den 31-årige var taget tilbage til banegården, hvor han igen stod og generede folk. Han blev derfor endnu en gang anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen