Fin afvikling af AGFs superligakamp

Søndag aften spillede AGF mod FCK på Ceres Park i Aarhus, og det var for første gang i flere måneder med tilskuere på lægterne.

Østjyllands Politi var også til stede for at sikre, at kampen blev afviklet under hensyntagen til de gældende regler.

Det var i følge døgnrapporten politiets oplevelse, at klubben havde forberedt sig rigtig godt og havde taget en helt række forholdsregler for at sikre, at der blev holdt den fornødne afstand, og at forsamlingsforbuddet blev overholdt.

Politiet har også ros til fansene for i stor udstrækning at udvise en god disciplin og efterkomme de anvisninger, der blev givet før, under og efter kampen. Ved scoringen til 1-0 var der flere, der rejste sig op fra stolene, men de satte sig hurtigt ned igen. Kun til allersidst, da spillerne gik en sejrsrunde, stimlede fansene sammen foran, hvilket var uhensigtsmæssigt, og det vil politiet nu følge op på i en dialog med klubben.

JP Aarhus

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen