Spejderhus i Lystrup i brand for anden gang

Østjyllands Brandvæsen arbejder lørdag morgen på at slukke et spejderhus på Elsted skolevej i Lystrup.

Det sker efter, at politi og brandvæsen omkring klokken 04.30 i nat fik en anmeldelse om, at der var brand i spejderhuset, som 120 børn og unge KFUM-spejdere indtil for nylig havde sin gang i hver tirsdag, skriver TV2 Østjylland. Ingen er kommet til skade ved branden.

Der var også ild i huset på Elsted Skolevej søndag den 7. juni. Det politiet finder påfaldende.

»Det er overvejende sandsynligt, at det er en påsat brand. Det er også i den retning, vi efterforsker,« siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Lars Bisgaard, der gerne vil høre fra eventuelle vidner eller andre, der har oplysninger, som kan hjælpe politiet.

tins

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen